0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Minister vil se på regler for at undgå proformaægteskaber

Et stort antal udlændinge bliver hvert år gift i Danmark. Ægteskaberne kan blive udnyttet til kriminalitet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Snart kan reglerne for at indgå ægteskab som udlænding i Danmark måske blive strammet.

I hvert fald er både Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og børne- og socialminister Mai Mercado (K) klar til at se på området for at undgå proformaægteskaber.

Det siger de, efter at Berlingske har beskrevet, at antallet af ægteskaber mellem rent udenlandske par er steget voldsomt de seneste år. Samtidig advarer det europæiske politisamarbejde, Europol, ifølge avisen om, at ægteskaberne kan udnyttes til kriminalitet.

»Det skal ikke være sådan, at man kan komme til Danmark med forfalskede papirer og blive gift som en adgangsbillet til EU«.

»Det giver anledning til et kig på reglerne. Derfor vil jeg se på, om der er noget i reglerne, vi skal have præciseret eller ændret«, lyder det fra Mai Mercado i et skriftligt svar.

Ifølge Berlingske blev 10.437 udenlandske par viet i 10 danske kommuner. Kun 3280 danske par blev viet i de samme kommuner. Det er en fordobling af de udenlandske vielser på ti år.

Europol advarer ifølge Berlingske om, at sådanne giftermål i stigende grad udnyttes til kriminalitet, hvor organiserede kriminelle arrangerer proformabryllupper mellem kvindelige EU-borgere og mænd fra lande uden for EU.

Dansk Folkeparti vil stramme reglerne, så færre udlændinge kan indgå ægteskaber i Danmark. Det skal kun være muligt at blive gift i Danmark, hvis man har opholdstilladelse her, lyder det.

»Det er meget kritisabelt, at det foregår«, siger udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) og tilføjer:

»Vi foreslår, at som udgangspunkt skal begge parter have lovlig opholdstilladelse i Danmark, for at man kan blive gift. Der kan selvfølgelig være nogle undtagelser«.

Undtagelserne kan eksempelvis være, hvis en dansk statsborger vil giftes med en udenlandsk kæreste og kan dokumentere, at de har haft et længerevarende forhold, forklarer ordføreren.

At kræve opholdstilladelse er dog at stramme reglerne for meget, mener udlændingeordfører Mattias Tesfaye (S). Han vil dog gerne se på reglerne.

»Hvis en EU-borger skal giftes med en ikke-EU-borger, skal man ikke bare kunne møde op på rådhuset«, siger ordføreren og uddyber:

»Hvis der sidder en bulgarsk kvinde over for en pakistansk mand, og de ikke kan snakke sammen, er det ikke en menneskerettighed at blive gift på et dansk rådhus«.

ritzau

Annonce