0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dødssag fra Nykøbing F. vokser: Ny sygeplejerske anklaget

Efterforskning mod drabsforsøgsdømt sygeplejerske fra Nykøbing har ført til anklage af ny sygeplejerske.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus er blevet anklaget for grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed.

Sagen udspringer af en særdeles omtalt sag fra sygehuset, hvor en anden sygeplejerske, Christina Aistrup Hansen, blev dømt for at have forsøgt at dræbe fire patienter.

Der er i den nye sag tale om en overtrædelse af paragraf 75 i den såkaldte autorisationslov for sundhedspersonale, oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse

Straffes typisk med bøde

Overtrædelser af den karakter straffes typisk med bøde. Men i særligt grove tilfælde kan fængselsstraf komme på tale.

Anklagemyndigheden har endnu ikke oplyst nærmere om indholdet af anklageskriftet.

På nuværende tidspunkt har anklagemyndigheden ikke oplyst nærmere om, hvordan den nye sag hænger sammen med sagen mod Christina Aistrup Hansen.

Hun blev anholdt 1. marts 2015 efter en nattevagt på sygehuset, hvor to patienter døde. En tredje havde været tæt på. Siden blev hun sigtet for at have dræbt en fjerde patient.

Idømt livstidsstraf

Sagen fik et noget usædvanligt forløb, da Christina Hansen i byretten blev idømt en livstidsstraf for tre drab og et drabsforsøg.

Med indsprøjtninger indeholdende morfin og Stesolid tog hun livet af tre ældre mennesker, lød det i rettens præmisser. En fjerde overlevede med nød og næppe.

Men i Østre Landsret blev der sået tvivl om sammenhængen mellem indsprøjtningerne og dødsfaldene. Det kunne ikke bevises med sikkerhed, at der var en sammenhæng, lød det.

Derfor frifandt retten Christina Aistrup Hansen for drab. Til gengæld blev hun dømt for drabsforsøg på de tre, som altså var døde. Straffen blev derfor nedsat fra livstid til 12 års fængsel.

Og det er altså efterforskningen af den sag, som har ført til, at politiet har kastet blikket på endnu en sygeplejerske.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce