0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Op mod 100 liter farlig væske er spildt hos Haldor Topsøe

Ætsende og eksplosiv væske blev formentlig spildt på grund af pumpe, der var i stykker, oplyser Haldor Topsøe.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er torsdag eftermiddag spildt mellem 50 og 100 liter eksplosiv og ætsende væske hos virksomheden Haldor Topsøe i Lyngby.

Spildet er formentlig sket i forbindelse med håndteringen af en tønde med de farlige væsker.

Det oplyser pressemedarbejder i Nordsjællands Politi Henriette Døssing.

Først lød det, at der var tale om 120 liter, men torsdag eftermiddag melder politiet, at det formentlig er mindre.

Der er ifølge politi og beredskab ikke kommet nogen til skade i forbindelse med ulykken, og folk i bygningen er blevet evakueret.

Rasmus Storgaard, beredskabschef i Beredskab Øst, er på stedet. Han fortæller, at Haldor Topsøe har håndteret hændelsen godt.

»Der er ikke nogen, der er kommet til skade. Haldor Topsøe har på glimrende vis evakueret området inden vores ankomst, og de har været behjælpelige med at skaffe viden om stoffet«.

»Så hændelsen er forholdsvis udramatisk på nuværende tidspunkt«, siger han.

Der har været 25 mand fra beredskabet til at rydde op, men torsdag kort før klokken 16 er beredskabet begyndt at sende de første medarbejdere hjem igen, da spildet er under kontrol.

»Væsken er spildt inde i en bygning, og derfor er fareområdet kun i selve bygningen«.

»Vi har lokaliseret spildet og inddæmmet det. Vi er nu i gang med at indsætte såkaldte kemikaliedykkere i særligt beskyttelsesudstyr, som skal opsamle og fjerne væsken«, siger Rasmus Storgaard.

Kort før klokken 16 forventer beredskabschefen, at det vil tage 'nogle timer', før der er ryddet helt op efter spildet.

Ifølge Svend Ravn, der håndterer presse hos Haldor Topsøe, er ulykken sket i en forskningsenhed i virksomheden. Spildet skete formentlig, da en pumpe gik i stykker, forklarer han.

»Man har pumpet fra en beholder til en anden, og så er pumpen gået i stykker«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce