Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
JENS DRESLING
Foto: JENS DRESLING

Højesteret skal afgøre sag om sortglaseret tegltag. (arkivfoto)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Højesteret skal afgøre, om husejer skal tåle naboens blanke, sorte tag

Fem dommere i Højesteret skal nu tage stilling i langvarig østjysk nabostrid om genskin fra blankt tegltag.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Må en husejer tåle, at naboens blanke tag skinner så kraftigt, at det kan være generende?

Det er spørgsmålet, som landets højeste retsinstans, Højesteret, mandag skal behandle.

Sagen udspringer af en strid mellem to husejere i Egå ved Aarhus.

Her fik en husejer i 2005 udskiftet det brune tegltag med sortglaserede teglsten.

Men når solen skinner, giver det genskin i det blanke tag. Det førte til, at naboen i 2012 indbragte sagen for Retten i Aarhus.

Naboen klagede også sin nød til Aarhus Kommune.

Men her var der ingen hjælp af hente. Der var nemlig ingen regler for området, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.

Alligevel gav byretten den klagende nabo medhold. Generne var så store, at de overskred, hvad man måtte tåle, slog byretten fast.

Desuden lagde man vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter.

Husejeren med det blanke tag blev således dømt til at mattere den side af taget, der vender ind mod naboen.

Dommen blev af den tabende part anket til landsretten, som dog nåede frem til samme resultat.

Parret i huset med det skinnende tag var dog ikke til sinds at give op og søgte om lov til at få sagen prøvet i Højesteret.

Det fik de tilladelse til, og nu skal fem dommere i Højesteret så se på sagen.

Moden er skiftet

Tine Nielsen, ekspert i arkitektur og bygningsreglement hos Bolius, forklarer, at mange kommuner - i kølvandet på sagen fra Aarhus - har indført restriktioner for brug af reflekterende tagmaterialer.

Desuden er moden skiftet, så de sortglaserede tegltage ikke længere er så efterspurgte.

»De blanke sorte tegltage er ikke så moderne mere. De bliver selvfølgelig brugt, men ikke i samme omfang som før«, siger hun.

Tidligere var denne type tag mest kendt fra herregårde og patriciervillaer.

»Det blev pludseligt tilgængeligt prismæssigt, og det gjorde, at man begyndte at anvende sortglaseret tegl ved ny- og ombygninger.

»Man tænkte, at det kunne løfte huset til at blive lidt mere patriciervilla-agtig. Men man glemte nok nogle steder, at de har en karakter, der ikke altid passer til parcelhuskvarterer, siger Tine Nielsen.

Det er uvist, hvornår Højesteret afsiger dom i sagen.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden