Højesteret skal afgøre sag om sortglaseret tegltag. (arkivfoto)
Foto: JENS DRESLING

Højesteret skal afgøre sag om sortglaseret tegltag. (arkivfoto)

Danmark

Højesteret skal afgøre, om husejer skal tåle naboens blanke, sorte tag

Fem dommere i Højesteret skal nu tage stilling i langvarig østjysk nabostrid om genskin fra blankt tegltag.

Danmark

Må en husejer tåle, at naboens blanke tag skinner så kraftigt, at det kan være generende?

Det er spørgsmålet, som landets højeste retsinstans, Højesteret, mandag skal behandle.

Sagen udspringer af en strid mellem to husejere i Egå ved Aarhus.

Her fik en husejer i 2005 udskiftet det brune tegltag med sortglaserede teglsten.

Men når solen skinner, giver det genskin i det blanke tag. Det førte til, at naboen i 2012 indbragte sagen for Retten i Aarhus.

Naboen klagede også sin nød til Aarhus Kommune.

Men her var der ingen hjælp af hente. Der var nemlig ingen regler for området, der forbød blanke eller reflekterende materialer på taget.

Alligevel gav byretten den klagende nabo medhold. Generne var så store, at de overskred, hvad man måtte tåle, slog byretten fast.

Desuden lagde man vægt på, at sortglaserede tegltage ikke var sædvanlige i det pågældende parcelhuskvarter.

Husejeren med det blanke tag blev således dømt til at mattere den side af taget, der vender ind mod naboen.

Dommen blev af den tabende part anket til landsretten, som dog nåede frem til samme resultat.

Parret i huset med det skinnende tag var dog ikke til sinds at give op og søgte om lov til at få sagen prøvet i Højesteret.

Det fik de tilladelse til, og nu skal fem dommere i Højesteret så se på sagen.

Moden er skiftet

Tine Nielsen, ekspert i arkitektur og bygningsreglement hos Bolius, forklarer, at mange kommuner - i kølvandet på sagen fra Aarhus - har indført restriktioner for brug af reflekterende tagmaterialer.

Desuden er moden skiftet, så de sortglaserede tegltage ikke længere er så efterspurgte.

»De blanke sorte tegltage er ikke så moderne mere. De bliver selvfølgelig brugt, men ikke i samme omfang som før«, siger hun.

Tidligere var denne type tag mest kendt fra herregårde og patriciervillaer.

»Det blev pludseligt tilgængeligt prismæssigt, og det gjorde, at man begyndte at anvende sortglaseret tegl ved ny- og ombygninger.

»Man tænkte, at det kunne løfte huset til at blive lidt mere patriciervilla-agtig. Men man glemte nok nogle steder, at de har en karakter, der ikke altid passer til parcelhuskvarterer, siger Tine Nielsen.

Det er uvist, hvornår Højesteret afsiger dom i sagen.

ritzau

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce