Mand sigtet for overgreb på barn fundet død i sin celle

En mand, der er sigtet for overgreb på en 14-årig pige, er fredag fundet død, skriver lokalavis.

Danmark

En mand blev fredag morgen fundet død i arresten i Kolding.

Det oplyser Michael Weiss, politiinspektør ved Sydøstjyllands Politi, til Randers Amtsavis.

Ifølge avisen er der tale om en 37-årig mand, som torsdag blev varetægtsfængslet for gentagne voldtægtsforsøg og andre seksuelle forhold end samleje mod en mindreårig pige.

Den oplysning ønsker politiet dog ikke at bekræfte.

»Jeg vil ikke kommentere på, hvem den pågældende person er, eller hvad der mere konkret er sket. Men vi undersøger sagen«, siger politiinspektøren til Randers Amtsavis.

Den 37-årige mand blev i torsdagens grundlovsforhør sigtet for flere forsøg på voldtægt af den mindreårige pige, oplyste senioranklager Birgitte Ernst.

Manden, der nægtede sig skyldig, blev varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger. Han valgte at kære fængslingen til landsretten.

ritzau

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce