0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Malmø får fattigmands Turning Torso, som de færreste i ghettoen har hørt om

Mens Lars Løkke vil rive ghettoer ned, går svenskerne en anden vej. I Rosengård opfører man et tårn, som skal få de slidte boligblokke til at hænge sammen med resten af Malmø.

FOR ABONNENTER

En masse billeder flimrer gennem mit hoved, mens vi kører ud ad den brede Amiralsgata og drejer af mod Rosengård Centrum.

Billeder af brændende biler og knægte, der bombarderer brandmænd og politifolk med sten. Mænd, der i lyset af gadelamper tilbyder narko, fladskærme og skydevåben til alle, der måtte være interesseret. Forældre med fem-seks børn, der skynder sig ind i en opgang og stiger op til deres kakerlakbefængte lejlighed, som de deler med et par andre familier.

Og billeder af alvorlige mænd i sort tøj, som bærer kisten med 16-årige Ahmed Obaid, som for et år siden blev skudt flere gange i hovedet ved et busstoppested lige her på Amiralsgatan. Ahmed Obaid, der tænkte på at blive læge.

Sådan ser Rosengård ud i mit hoved. Et farligt sted. En kæmpestor ghetto midt i Malmø. Bortset fra, at man i Sverige ikke bruger ordet ’ghetto’. Her er det et område for ’socialt udsatte’.

Jeg triller således ind på den halvtomme parkeringsplads foran centret med en vis uro i kroppen. Beboerne er sikkert heller ikke begejstrede for pressefolk. Vi kommer jo hele tiden rendende for at male videre på det trøstesløse billede af Rosengård.

En ung kvinde bag rattet i en guldfarvet VW Polo af ældre dato svinger ind i båsen ved siden af os. Jeg spørger, hvad hun synes om at bo i Rosengård?

»For at være helt ærlig, så kan jeg ikke lide det. Der er for meget ballade«, svarer kvinden, der hedder Diana Ismaej. »Jeg har flere gange hørt skud om natten«.

Hun har kun boet her et halvt år. Det var ikke til at finde lejlighed andre steder. Men hun vil under ingen omstændigheder stifte familie i Rosengård, sværger hun.

»Det er ikke et godt sted for børn at vokse op. Så nej, jeg vil ikke blive boende«, siger Diana Ismaej, hvorefter hun sænker hovedet og forsvinder ind i sin mobiltelefon.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Vi vender os om mod en ikke ret høj kvinde i rød dunjakke, der har stået og ventet på os ved indgangen til City Gross. Hun har grå striber i sit sorte hår.

Det er Zarina Izmagiq. Hun er født i Indien, men blev adopteret af et svensk par, da hun var tre år. Det er 32 år siden, regner hun sig frem til. Zarina vil gerne vise os rundt. Det går hurtigt op for os, at hun er ret glad for Rosengård, hvor hun har boet de seneste otte år.

Hun bor i en fireværelses lejlighed i den del af området, der hedder Törnrosen, nogle hundrede meter længere mod vest. Fra sin altan kan hun se ned på det sted, hvor man snart går i gang med at bygge et tårn. Et tårn, som faktisk er årsagen til, at vi er kørt over broen til Malmø.

Så lyder der et brag

Man kalder tårnet for Culture Casbah. Ordet 'casbah' er hentet fra en gammel fæstning i Algeriet. Det er noget, man kalder de labyrintiske bydele i traditionelle arabiske byer.

Vi taler om 22 etager med kontorer, butikker og lejligheder. Men det bliver mere end bare et tårn. På begge sider af den nye skyskraber skal lavere bygninger med 200 lækre lejligheder slynge sig ind mellem de eksisterende boligblokke. Som en organisk struktur i et landskab af betonklodser. Alt sammen tegnet af den danske arkitekt Lene Tranberg.

Et vigtigt led i milliardprojektet er en togstation, som Malmøs borgmester om et par uger tager første spadestik til. Allerede om et års tid kan man komme ind til centrum på et par minutter.

»Målet er, at Rosengård skal være en tryg, eftertragtet og central del af Malmø«, proklamerer det nyetablerede boligselskab, der skal virkeliggøre Culture Casbah.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

På den anden side af Øresund har statsminister Lars Løkke Rasmussen i sin nytårstale varslet en mere brutal linje i kampen mod det, vi kalder parallelsamfund.

»Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op og rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder«, sagde Løkke.

Jeg er taget til Malmø for at blive klogere på, hvad svenskerne har gang i.

Nu fører Zarina Izmagiq os forbi indkøbscentret med alle dets guldsmede, vekselbutikker, frisører, grønthandlere og orientalske supermarkeder og videre ind mellem nogle høje, grågule boligblokke. Til den del af Rosengård, der har fået navnet Herrgården.

»Folk trives her«, siger Zarina.

»Men en del føler også, at her er mange krav og meget kontrol. Sverige er ikke, hvad de regnede med. Integration er vigtig, men svenskerne må også hjælpe til og ikke bare være mistroiske. Jeg har selv haft svært ved at blive accepteret«.

Herrgården har ry som det hårdeste hjørne af Rosengård. Men lige nu, hvor vintersolen skinner ned mellem blokkene, virker her stille og roligt. Vi standser og kigger på en legeplads og et farvestrålende vægmaleri af en muskuløs mand, der løfter håndvægte.

Så lyder der et brag. Jeg farer sammen. Var det et skud?

Nej, nej, det er bare nogle drenge, der har smidt et kanonslag efter os. De dukker sig fnisende oppe på en altan på anden sal. Velkommen til Rosengård.

De vil gerne have os væk

Vi behøver ikke tale med ret mange beboere i Rosengård for at finde ud af, at de færreste har hørt om om tårnet og de nye boliger, man har tænkt sig at opføre midt i deres kvarter. Informationen har mildest talt været sparsom. Og udelukkende på svensk, fortæller Zarina.

Selv har hun mailet direkte til politikere og Malmøs store almennyttige boligselskab MKB for at blive klogere. Uden det store held.

»De mener, at Culture Casbah skal være et forbillede for hele landet. Men jeg har været meget bekymret for, hvad der skulle ske«, siger hun.

MKB har ejet det meste af Rosengård, men solgte sidste år 1.660 lejligheder til det nystiftede selskab Rosengård Fastigheter AB. Pris: cirka en milliard svenske kroner. MKB udgør selv en fjerdedel af det nye selskab, som desuden består af tre private boligselskaber, der også ejer en fjerdedel hver.

Ud over at opføre Culture Casbah er det tanken – hen ad vejen – at renovere de eksisterende boligblokke, som der ikke er gjort meget ved, siden de blev opført i 60'erne og 70'erne. Zarina bor i en af de 1.660 lejligheder, der pludselig har fået ny ejer.

»Hvad kommer der til at ske?«, spørger hun ud i luften, mens vi traver rundt i Herrgården. »Hvor høj bliver huslejen? Selv hvis de bare sætter lejen lidt op, er jeg nødt til at flytte ...«.

Hun måtte opgive sit datalogistudie, fordi hun psykisk gik ned med flaget. Det havde noget at gøre med manden, hun var gift og havde to børn med. Nu bor hun alene med datteren og sønnen på ni og ti år og regner med snart at komme på invalidepension.

Måske går det hele ud på, at få de nuværende beboere til at flytte fra Rosengård, funderer Zarina.

»Man vil have folk ind med lidt flere penge og mere svensk baggrund. Jeg synes, det er meget fint at blande folk, men ... Man kan mærke, at de gerne vil have os væk«.

At rive ned løser ikke problemet

Det passer ikke, at det handler om at få de nuværende beboere til at flytte, insisterer Katrin Stjernfeldt Jammeh, som er Malmøs socialdemokratiske borgmester og en af dem, der har knoklet mest ihærdigt for at gøre Culture Casbah til virkelighed.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Jeg har taget elevatoren op til hendes rummelige hjørnekontor på syvende etage i rådhuset. Her er en prægtig udsigt over Malmø, men kontoret vender sådan, at man ikke kan se Rosengård. Det tager ellers kun syv minutter, lige hen ad Amiralsgatan, at cykle derhen, oplyser Katrin Stjernfeldt Jammeh.

»Det er meget tæt på. Men samtidig er der noget ved det fysiske miljø i Rosengård, som giver en følelsen af, at man forlader centrum. Det er jo en forstad, der ligger i centrum«.

For hende handler Culture Casbah om at bygge bro mellem Malmø og Rosengård. Skabe en hel by.

Nu har kommunen i det ene årti efter det andet »pumpet hundredvis af millioner« i alskens sociale projekter, som ganske vist har løftet mange mennesker ud af arbejdsløshed og anden elendighed.

»Men når man har fået et job, er man flyttet fra Rosengård«, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh. »Individerne flytter. Og så pumper vi yderligere millioner ind. Vi har ikke fået en varig ændring af strukturen«.

Når Culture Casbah kommer, behøver folk ikke længere flytte væk, i det øjeblik de får mere luft under vingerne. De kan flytte til noget bedre i det samme område. Noget mere tillokkende.

På længere sigt er det også ambitionen at få folk udefra til at flytte til det nye kvarter i Rosengård. På arkitekternes fremtidstegninger ser det virkelig lovende ud. Med hyggelige haver og næsten udelukkende befolket af mennesker med lys hud.

De nye lejligheder bliver vel dyrere end de eksisterende?

»Absolut. Alt nyt er dyrt«, bekræfter borgmesteren.

Bliver de gamle lejligheder også dyrere?

Katrin Stjernfeldt Jammeh sukker, inden hun siger:

»Altså, det er klart, at hvis området bliver mere attraktivt på lang sigt, så påvirker det jo markedspriserne generelt«.

Det lyder ikke så attraktivt for dem, der ikke har råd til at betale højere husleje?

»Nej, men det handler ikke om at sætte lejen op for dem, der allerede bor der. Det er slet ikke ambitionen. Man renoverer kun vinduer og rørføring og den slags, mens lejerne stadig er der. Det vil ikke for alvor få lejen til at stige«.

Hvad synes du om, at man i Danmark vil rive ghettoer ned?

»At rive den slags områder ned i Sverige ville være et enormt spild af ressourcer, for vi har brug for de boliger. Og de er fuldt funktionsdygtige«, siger Katrin Stjernfeldt Jammeh.

»De trænger bare til at blive renoveret. Og der er brug for at udstyre områderne med butikker og virksomheder. River man dem ned, vil man stå med en masse mennesker, der ikke har råd til at flytte ind i nybyggede boliger. Det løser ligesom ikke problemet«.

Selv hvis de bare sætter lejen lidt op, er jeg nødt til at flytte

Da jeg senere stiller samme spørgsmål til Petra Sörling – temmelig nytiltrådt direktør i Rosengård Fastigheter AB og dermed ansvarlig for byggeriet af Culture Casbah – lyder svaret sådan her:

»Ja, der er virkelig stor forskel på Danmark og Sverige. I taler om at rive huse ned, mens vi arbejder på at nedrive fordomme«.

Rosengård er slet ikke Sverige

I udkanten af Herrgården løber fire drenge rundt og spiller fodbold. De har bosniske rødder. En af dem trækker sig ud på sidelinjen med en forklaring om, at hans tunge vinterstøvler beklageligvis ikke egner sig til fodbold.

Er jeg for resten klar over, at fodboldhelten Zlatan Ibrahimović også har bosnisk blod i årerne, forhører han sig? Jo, nikker jeg. Selvfølgelig kender jeg lidt til Rosengårds største – og muligvis eneste – verdensberømthed.

»Han er godt nok halvt kroatisk, men alligevel ...«, siger drengen, der fylder 12 til oktober og har lysegrå øjne. Hans navn er Semir Cahut.

For et par måneder siden flyttede Semir Cahut med sine forældre fra Rosengård til et af Malmøs mere rolige kvarterer. Han flyttede også skole. Der var for meget ballade her i Rosengård, forklarer Semir. Skyderier og den slags.

»Men jeg kunne godt lide at bo her. Det var helt okay. Og jeg savner mine venner ...«. Han nikker ud mod fodboldspillerne. »Og min farmor bor også stadig lige derhenne«.

Det er drenge som dem her, man burde satse alt på, mener Lars Åberg, der er journalist og forfatter. I sin seneste bog ’Framtidsstaden’ dissekerer han nådesløst sin fødeby Malmø, hvor han har haft sin gang igennem cirka 60 år.

Lars Åberg kan i og for sig godt lide ideen om at bygge Culture Casbah. Der er hårdt brug for nye boliger i Malmø. Og hvorfor ikke prøve noget nyt, når nu alle hidtidige forsøg på at gøre Rosengård til en del af Sverige er slået fejl.

Men der er et mere presserende problem, mener han: Skolerne.

»Der går ikke længere børn i Rosengårds skoler, som taler svensk derhjemme. Det er egentlig et meget større fremtidsproblem end boligerne«, siger Lars Åberg i telefonen fra Stockholm, hvor han flyttede op for tre år siden.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Faktisk kan man sige, at børnene i Rosengård slet ikke bor i Sverige. De lever et sted, hvor svenskerne er de fremmede. Og hvor Sverige kun perifert er til stede i skikkelse af socialarbejdere, politifolk, sikkerhedsvagter og lærere. Bortset fra, at lærerne lige nu flygter i stimer fra skolerne.

Og hvad med de kommende lejligheder i Culture Casbah? Lars Åberg tvivler på, at pengestærke folk fra andre dele af Malmø vil flytte til Rosengård. Hvis de har råd til en dyr lejlighed, vil de hellere bo tættere på Øresund, tror han.

Så det ender nok med, at man må leje de nye boliger ud til det normale Rosengård-klientel, forudser Lars Åberg. Med massivt huslejetilskud fra kommunen.

Svært at sige, om det virker

Det er første gang, at man i Sverige satser på at bygge sig ud af segregation.

»Culture Casbah er et interessant eksperiment, som savner modstykke«, skriver samfundsforskeren Martin Grander til mig i en mail. Han skriver på en doktorafhandling om, hvad de almennyttige boligforeninger betyder for den ulige boligsituation.

Om eksperimentet vil virke, om Rosengård virkelig vil få et bedre »socialt mix« og smelte sammen med det øvrige Malmö, har han svært ved at svare på.

Forskning viser, at det går bedre for fattige og arbejdsløse mennesker, hvis de bor sammen med folk med bedre levevilkår. Man kalder det 'naboeffekten'. Men der er også forskning, der viser det modsatte.

Andre forskere har fundet ud af, at folk fra socialt udsatte områder, som kommer i arbejde og får flere penge mellem hænderne, under alle omstændigheder flytter væk fra ghettoen. Også selv om den forbedres.

»Det står imidlertid helt klart, at det ikke er nok at bygge nyt for at mindske segregationen. Segregation er i bund og grund et problem, der handler om ulige levevilkår«, skriver Martin Grander.

Fysiske forandringer af boliger og infrastruktur kan ganske vist være med til at skabe bedre fo

Lundgaard &
Foto: Lundgaard &

Culture Casbah skal ændre holdningen til Rosengård.

rudsætninger.

»Men der skal også skabes forudsætninger for, at mennesker kan møde hinanden. Det er ikke nok, at man bygger huse til forskellige målgrupper, der er stillet op ved siden af hinanden«.

Her findes Zlatans hjerte

Zarina Izmagiq har ført os hen til Törnrosen, hvor hun selv bor. Og hvor Culture Casbah-tårnet skal rejses. Hun vil lige vise os Rosengårdens største turistattraktion. Den indhegnede fodboldbane, som Zlatan har skænket til sit barndomskvarter – med rundhåndet støtte fra sportsfirmaet Nike.

Zlatan Court, står der med guldbogstaver på det sorte plankeværk. Et aftryk af hans bare fødder, størrelse 47, er for tid og evighed støbt ned i en stjerne ved indgangen. På en bronzeplade står skrevet:

»Her findes mit hjerte. Her findes min historie. Her findes mit spil. Tag det videre«.

Hvis ikke det havde været så koldt i dag, kunne der sagtens have været fyldt med turister, fortæller Zarina. De kommer i store busser for at opleve stedet. Snart kan de tage toget, for den nye station kommer til at ligge lige bag blokken derovre.

Det er vigtigt for Zarina at vise os de gode sider af Rosengård. Der er mange af dem, synes hun og remser en masse projekter og foreninger op. Der er også en musikfestival i Rosengård.

»Man taler meget om skudvekslinger og den slags, og det kan selvfølgelig forekomme. Men det er ligesom ikke værre end andre steder. Altså, jeg har aldrig været bange«, siger Zarina.

»Det er trættende, når folk ikke vil besøge mig, fordi de er – UH – bange for, at der skal ske et eller andet«.

Hvordan er det at bo et sted, som alle taler grimt om?

»Jeg bliver ked af det. Men det er oftest mennesker udefra, der taler dårligt om os. Folk, der aldrig har besøgt Rosengård«.

De fattige skal også have et tårn

Rosengård har haft et dårligt ry, nærmest lige siden området blev bygget. Og det er ikke blevet bedre. En stigmatiseret bydel, kalder Peter Parker det. Og han er ekspert i den slags.

Jeg finder ham nede på havnen i en temmelig nybygget afdeling af Malmö Universitet. Han er socialantropolog og forsker blandt andet i, hvordan man kan transformere et brændemærket boligområde som Rosengård.

At rive den slags områder ned i Sverige ville være et enormt spild af ressourcer

Vi sætter os ind i et lille mødelokale med udsigt til den 54 etager høje skyskraber Turning Torso, vartegnet for den velstillede del af Malmø.

Jeg spørger, om Culture Casbah har en chance for at afstigmatisere Rosengård?

»En chance, ja«, svarer Peter Parker. »Men om det kommer til at ske? Der er ikke så meget, der tyder på det, som projektet ser ud i dag«.

Der er da gode sider ved projektet, skynder han sig at tilføje. Togstationen frem for alt. Den vil helt sikkert få stor betydning. Desuden har man for få år siden lavet en lille, dynamisk plads med små butikker tæt på det sted, hvor tårnet efter planen skal skyde op. Bennets Bazar, hedder stedet, og det har været med til at skabe et lidt andet billede af Rosengård.

»Det fremhæver dem, som bor der, som positive. I stedet for bare at være dem, der er problemer med«, siger Peter Parker.

Han farer op af stolen og ridser hurtigt den del af Rosengård op på et whiteboard. Bennets Bazar. Tunnel. Zlatan Court. Station. Og her kommer så Culture Casbah. .

»Man kan sige, at nu løfter vi området med et nyt symbol. Men hvor er menneskene? Som jeg ser det, findes der jo ingenting i det her nye projekt, der løfter de mennesker frem, som bor der«.

Du mener, at det er lavet for nogle andre?

»Ja, for andre. Netop!«.

For nogle med flere penge end dem, der allerede bor i Rosengård, mener han mere præcist.

Peter Parker vil da ikke udelukke, at Culture Casbah kan bygge bro til resten af Malmø. Men han tvivler på, at folk, der pludselig får bedre levevilkår, vælger at blive boende i Rosengård bare på grund af det nye byggeri. Det eneste, der virkelig ville gøre Rosengård-beboernes liv bedre, mener Parker, ville være at løfte boligstandarden i hele området.

»Det bliver jo en punktindsats, hvor man bygger noget, som er dyrere. Hvordan skulle det kunne hjælpe nogen ...«, han peger på de fjernere egne af Rosengård på tavlen.

»... der bor helt herovre?«.

»Det er jo i høj grad et symbolbyggeri. Et forsøg på at fjerne stigmatiseringen af Rosengård«, tilføjer Peter Parker.

Kan det ikke have en positiv effekt alene at vise, man gerne vil investere i Rosengård?

»Joe ... Symbolhandlinger er vigtige, men kun hvis de kobles til noget indhold. Hvis man kobler det til et virkelig løft af området, så kan der være noget i det«.

I Danmark vil man rive ghettoer ned, hvad synes du om det?

»Ja, det er jo en meget mere negativ symbolhandling. Men det er også en symbolhandling. Det hjælper jo ikke ...«.

Der er delvist en historisk forklaring på, hvorfor nogle synes, Rosengård skal have et tårn, forklarer Peter Parker. Da man i sin tid opførte alle de nye bygninger i Vesthavnen med Turning Torso som det imponerende midtpunkt, var der en del, der brokkede sig over, at det kun var for de rige.

»Så allerede der fødtes tanken om, at man også skulle gøre noget for de ...«.

For de fattige?

»Ja, der skulle være balance. Man måtte vise, at man også gør noget i de andre områder«.

Så det her er de fattiges Turning Torso?

»Ja, sådan tror jeg faktisk, at det er«, siger Peter Parker.

Så tager han en svamp og visker hele Rosengård ud.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

For abonnenter