Tre advokater frifindes i straffesag om køb af forsvarerjob

Usædvanlig tiltale mod advokater er faldet til jorden i Københavns Byret.

Danmark

Tre advokater frifindes fredag af Københavns Byret i en sag om misbrug af stilling og om at have løjet over for Østre Landsret.

Anklagemyndigheden havde krævet de tre idømt fængsel i måneder. Der var også en påstand om, at advokaterne skulle have det røde kort - altså frakendes retten til at virke som advokater.

Tiltalen blev rejst efter et broget forløb i en stor straffesag i landsretten om økonomisk kriminalitet i 2014. Påstanden var, at nogle forsvarere havde købt sig til hvervet som beskikkede forsvarere i den såkaldte Abaris-sag.

To af de nu frifundne blev afsat af dommerne på grund af inhabilitet, og netop denne 'fyring' udgjorde en del af grundlaget for tiltalen.

Forleden kritiserede de tiltaltes forsvarere imidlertid anklagemyndigheden for overhovedet at have rejst sagen.

»Sagen er blæst fuldstændig ud af proportioner«, sagde for eksempel advokat Bettina Antitsch Mortensen.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce