0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grøn Peugeot flygter efter dødsulykke: Kvinde kørt ihjel i Silkeborg

En kvinde blev dræbt af en bilist, da hun var ved at krydse kørebanen på Viborgvej i Silkeborg fredag aften.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En kvinde er blevet dræbt af en bilist i Silkeborg fredag aften. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Bilisten ramte kvinden med høj fart og flygtede efterfølgende fra ulykken. Personen, der kørte i en grøn Peugeot 308, er fortsat på fri fod.

Politiet efterlyser vidner, der kan hjælpe med informationer, som kan lede frem til flugtbilisten.

Ulykken fandt sted klokken 21.14, hvor kvinden ville krydse kørebanen ud for Viborgvej 23 i Silkeborg. Her blev hun ramt ved høj fart af den grønne Peugeot 308.

Bilen fortsatte uden at standse ad Viborgvej i sydlig retning, hvor den svingede til højre ad Nørrevænget og forsvandt.

Ifølge Ekstra Bladet var der tre mænd i bilen. Politiet kender identiteten på to af dem.

»Vi ved, hvem to af dem er, så der har vi lidt at arbejde med«, fortæller vagchef Jens Claumarch til Ekstra Bladet. Han vil ikke oplyse, om bilen er stjålet eller ej.

Den grønne bil blev efterfølgende fundet på H.C. Andersensvej i Silkeborg.

Midt- og Vestjyllands Politi ønsker ikke at oplyse flere detaljer om offeret. Politiet har en formodning om, hvem offeret er, men en endelig identificering har endnu ikke fundet sted, og familien er derfor ikke underrettet.

ritzau

Annonce