0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tre mænd er sigtet for afpresning og tyveri af Audi

Afpressere afkrævede håndværker 300.000 kroner. Mændene er også sigtet for vold og tyveri af Audi.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ny sag om forsøg på pengeafpresning kom tirsdag til offentlighedens kendskab.

Ved Retten i Hillerød er tre mænd blevet varetægtsfængslet og sigtet for forsøg på at afpresse ejeren af et mindre håndværkerfirma i Nordsjælland hundredtusindvis af kroner.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

To af mændene blev anholdt mandag, mens den tredje blev anholdt tirsdag.

Sagen kommer i forlængelse af et meget omtalt forsøg på at afpresse en bager i Tingbjerg ved København.

Manden valgte at kontakte politiet, efter at maskerede personer flere gange havde raseret hans bageri. Senest i weekenden. Ingen personer er anholdt i sagen.

Truede til at udlevere bil

De tre mænd, der tirsdag blev sigtet ved Retten i Hillerød, dukkede mandag formiddag op på firmaejerens adresse i Nr. Herlev.

Her truede de ham til at udlevere sin Audi RS5-sportsvogn.

»Hvis vi skal komme igen, stikker vi i dig«, sagde den ene afpresser til manden ifølge Frederiksborg Amts Avis.

I forbindelse med afpresningen ved mandens bopæl overfaldt de tre mænd en anden mand, der var på adressen.

Han blev slået flere gange med knytnæveslag, sparket mindst ti gange og trampet i hovedet, inden de tre mænd kørte væk i sportsvognen.

Trioen blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Hillerød, sigtet for afpresning og grov vold. Mændene nægtede sig skyldige.

Afpresningen begyndte ifølge sigtelsen i november sidste år.

Mændene ville have ham til at betale 300.000 kroner til dem, og på et tidspunkt lykkedes det angiveligt at få 50.000 kroner udleveret af manden.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis blev en af de sigtede, en 32-årig mand fra Falster, i 2008 idømt otte års fængsel for drabsforsøg i en sag med relationer til rockermiljøet.

De to andre er en 30-årig mand fra København og en 27-årig mand fra Ballerup.

Anklager Line Precht Rosberg vil ikke udtale sig om de tre fængslede mænds eventuelle relationer til rockermiljøerne i Danmark, skriver avisen.

ritzau

Annonce