0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forsker: Forsvindingsrate på danske ulve er forbavsende høj

Det kan ikke udelukkes, at fire ulve er blevet ofre for ulovlig jagt, vurderer forsker bag ny rapport.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mindst otte ulve er indvandret til Danmark siden 2012. Tre af dem er nulevende, mens en er død.

Men der er fire ulve, som forskerne ikke kan gøre rede for.

Det kan ikke udelukkes, at de er døde som følge af ulovlig jagt, siger seniorforsker Peter Sunde, Aarhus Universitet.

»I forhold til det, vi havde forventet af en bestand, der ikke er jagtbar, så er forsvindingsraten forbavsende høj«.

»Når folk spørger, om der kan være tale om ulovlig jagt, så må vi sige: Ja, det er selvfølgelig en mulighed, fordi det forekommer andre steder«, siger Peter Sunde.

I eksempelvis Norge, Sverige og Finland vurderes flere ulve at have være nedlagt som følge af ulovlig jagt.

Den første ulv på dansk jord i 200 år blev i 2012 fundet død i Thy.

Siden fulgte flere ulve efter og tog turen fra Tyskland til Danmark.

Seks hvalpe er i live

Sidste år kom det frem, at en han- og en hunulv havde dannet par og avlet ulvehvalpe i Vestjylland.

Det vurderes, at mindst seks af de otte ulvehvalpe fortsat er i live.

Forskerne kan ikke udelukke, at de fire ulve, hvis skæbne er ukendt, kan være døde af naturlige årsager i Danmark og bare ikke være fundet endnu.

Det kan heller ikke udelukkes, at de er taget tilbage til Tyskland. Men hvis det var tilfældet, ville man nok have fundet dna-spor fra dem der, siger Peter Sunde.

»Ud fra udelukkelsesmetoden siger vi: Hvis de havde været her, burde vi have set dem. Hvis de var taget til Tyskland, burde de have været set der«.

»Så er der én mulighed tilbage: De er døde i Danmark uden at være blevet fundet. Hvad det så skyldes, kan enhver gisne om«, siger Peter Sunde.

I den nye rapport fra Aarhus Universitet om ulvens genindvandring vurderes det, at ulve vil finde sammen og danne ulvekobler i fem-ti områder af Danmark.

Det er områder med landskabstyper, der minder om det område mellem Holstebro, Herning og Ringkøbing, hvor et ulvepar har slået sig ned.

Ulven er fredet i kraft af et EU-direktiv. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) ser dog behov for bedre muligheder for at regulere ulven.

Det vil han arbejde for på EU-plan, har han bebudet.

ritzau

Annonce