0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bilist livsfarligt kvæstet efter sammenstød med hesteflok

En 42-årig mand er i livsfare efter at have påkørt en flok heste nær Juelsminde. To af dyrene blev dræbt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 42-årig bilist er livsfarligt kvæstet, efter at han torsdag aften på en landevej nær Juelsminde ramte en flok heste, der var sluppet ud på kørebanen fra en nærliggende indhegning.

To af hestene blev dræbt i sammenstødet, oplyser Sydøstjyllands Politi.

»Bilisten er overført til Aarhus Kommunehospital med livstruende kvæstelser«, siger vagtchef Nikolaj Hølmkjær.

Manden, der kommer fra lokalområdet, påkørte hestene på Gludvej i Hosby tæt på Juelsminde.

»Der var ingen vidner til ulykken, men en kvindelig bilist alarmerer os klokken 20.25«, oplyser vagtchefen.

Kort efter midnat natten til fredag er samtlige heste endnu ikke tilbage i deres fold.

»De er ved at blive indfanget. Det er en flok på mindst fem heste«, siger vagtchefen.

Den tilskadekomnes pårørende er underrettet om ulykken. Manden var alene i bilen, som blev totalskadet i sammenstødet.

ritzau

Annonce

Annonce