0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Giftdepoter kan ende med at blive en guldgrube

Danske virksomheder vil fjerne historiske forureninger og samtidig bane vejen for indbringende eksport.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske virksomheder kæmper om at finde metoden, der kan fjerne nogle af landets allerværste forureninger og samtidig blive en eksportsucces.

Et af de mest berygtede giftdepoter ligger på Harboøre Tange i Lemvig Kommune.

Her væltede kemikalievirksomheden Cheminova og Landbrugsministeriet i 1950'erne og 1960'erne kviksølvholdigt spildevand og sprøjtegifte ud i klitterne.

Som et gigantisk giftbadekar er området med anslået 120 tons farlige kemikalier i øjeblikket midlertidigt indkapslet af tykke stålvægge. Men de nedbrydes af vejr og vind.

»Det er et sår fra fortiden, vi har liggende der. Indkapslingen er en midlertidig løsning. Så at to velrenommerede ingeniørfirmaer er gået om bord i opgaven er et stort skridt i den rigtige retning«, siger Lemvigs borgmester Erik Flyvholm (V).

For både Fortum Waste Solutions (tidligere Kommunekemi) og Krüger A/S er med miljøteknologisk millionstøtte ved at teste hver deres metode til at hive giften ud af sandet.

Teknologien rækker ud over depot

Fortum satser på med en ny teknologi at 'skrubbe' kviksølv og kemikalier ud af sandet og binde det i vand, som efterfølgende kan behandles på Fortums store anlæg i Nyborg.

Jonathan Cope, direktør for firmaets salgsafdeling håber, at teknologien vil række langt ud over depotet ved Harboøre.

»Målet er et mobilt anlæg, der kan bruges til flere typer problematisk affald, hvor vi trækker værdifulde stoffer ud til genanvendelse. Såsom fosfor fra spildevandsslam og salte og tungemetaller fra flyveaske fra kraftværker«, siger han.

»Får vi succes med blot en af mulighederne, kan det blive et guldæg«.

Krüger vil rense sandet ved at varme jorden op jorden op til over 300 grader, så kviksølv fordamper.

Ifølge afdelingsleder Maiken Faurbye fra Krüger A/S ser virksomheden også et stort potentiale i metoden internationalt.

Begge metoder anslås at ville koste i omegnen af 200 millioner kroner. Det er penge, der skal findes først, for at pilotprojekterne kan gennemføres i fuld skala.

Regionerne skal i det nye år diskutere finansieringen af oprydningen i landets kemidepoter.

ritzau

Annonce