0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Meteorolog: Lørdag bliver kold, og søndag bliver rigtig kold

Weekenden starter med fint vintervejr, inden bidende kulde sniger sig mod Danmark og andre dele af Europa.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

En kold morgen med solopgang ved Herning her til morgen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et usædvanligt omfattende højtryk kommer i slutningen af weekenden til at sende bidende kulde mod Danmark og store dele af resten af Europa.

Men inden vi når så langt, kan danskerne i første omgang se frem til en fin fredag. Det oplyser Frank Nielsen, vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), tidligt fredag morgen.

»Vi får en fin fredag med svag vind og en del sol til de fleste«.

Langsomt men sikkert bliver vejret dog koldere og koldere. Især tiltagende blæst betyder, at lørdag føles kold. Også søndag bliver rigtig kold.

»Søndag bliver det tørt de fleste steder, og temperaturen om dagen kommer ned på mellem nul grader og fire graders frost, siger Frank Nielsen.

Kold luft fra Nordpolen og Sibirien

Det er en usædvanlig vejrsituation, der kommer til at sende kolde luft mod Danmark og resten af Europa i slutningen af weekenden og starten af næste uge. Det forklarer Frank Nielsen.

»Det er noget arktisk luft, som har sat sig i bevægelse oppe fra dele af Nordpolen og det nordlige Sibirien«.

»Der er blevet opbygget et stort højtryk, som dækker hele vejen fra Island til Rusland og ned i Centraleuropa. Det er meget usædvanligt. Jeg kan ikke huske at have set sådan en vejrsituation i de seneste 20 år«, siger han.

Han vurderer, at det kan få konsekvenser i eksempelvis Tyskland og Polen.

»Det ender med at kunne blive rigtig slemt i Centraleuropa. I næste uge kan vi komme til at høre om folk, der dør af kulde«, siger Frank Nielsen.

I Danmark slipper man formentlig for de allerlaveste temperaturer på grund af havene omkring landet, forklarer Frank Nielsen.

ritzau

Annonce

Annonce