Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

To mænd anklages for at sælge 300 farlige kopier af iPhone

Byret skal afgøre, om to forretningsmænd begik bedrageri. Falske telefoner blev indført fra Emiraterne.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det verdensberømte æble og typografien i 'iPhone' lignede den ægte vare, men det var svindel, hævder anklagemyndigheden i en sag ved Københavns Byret.

Ovenikøbet blev forbrugernes helbred sat på spil. Der var brandfare forbundet ved brug af kopitelefonerne, fremgår det af tiltalen mod to forretningsmænd.

I alt blev det til import og forsøg på import af 506 kopier af mobiltelefoner til en vejledende udsalgspris på 2,6 millioner kroner, lyder påstanden i sagen.

Kopitelefonerne blev indført fra Emiraterne (UAE), og dermed skete der en særlig grov krænkelse af Apple Inc's ophavsret, mener anklagemyndigheden.

Det lykkedes ifølge tiltalen for forretningsmændene at fuppe andre til at købe over 300 af kopitelefonerne, hævdes det.

Nægter sig skyldige

Begge tiltalte, der er henholdsvis 24 år og 27 år, nægter sig skyldige i bevidst at have importeret og videresolgt falske iPhones, og samme holdning indtager mændene til de øvrige anklager i tiltalen.

Sagen blev indledt forleden, og i byrettens kalender er der yderligere 16 retsmøder, før dommen ventes afsagt i juni.

Dommeren og de to domsmænd skal blandt andet vurdere, om der er beviser for, at mændene en dag i efteråret 2012 narrede en chauffør fra GLS-Danmark til at aflevere 1350 Nokia-telefoner. De havde hverken bestilt eller betalt for varerne, som var bestemt for et firma, de intet havde noget at gøre med, hævdes det.

Desuden er den ældste af mændene anklaget for både momssvig og skattesvindel for i alt 9,8 millioner kroner i forbindelse med sit virke som direktør i et handelsselskab på Nørrebro i København.

Såfremt retten ikke er overbevist om disse beskyldninger, tiltales den 27-årige i stedet for groft hæleri.

I alt 11,5 millioner kroner skal han have overført til vekselbureauet Dan Cash Investment ApS., hvorfra pengene enten blev omvekslet til euro eller blev hævet af flere hjælpere, påstår anklagemyndigheden.

Netop dette vekselbureau har - ligesom flere andre vekselbureauer - været under anklage af Bagmandspolitiet for storstilet hvidvask af kriminelle penge. Tiltalen blev dog afvist af Østre Landsret sidste sommer, fordi selskabet ikke længere eksisterede.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

  • Lars Krabbe

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen
    Fik du hørt: Den ukendte Kim Larsen

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om den ukendte Kim Larsen.

Forsiden