Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grønlænderne skal til stemmeurnerne 24. april

Grønlands landsting, Inatsisartut, har tirsdag vedtaget, at der 24. april afholdes valg i Grønland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De grønlandske vælgere skal til valg 24. april. Det har Grønlands landsting, Inatsisartut, tirsdag vedtaget på en ekstraordinær samling.

Det skriver det grønlandske medie KNR.

Ved valget skal der vælges 31 medlemmer til Inatsisartut.

Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, der er formand for partiet Siumut, udskrev i forrige uge valg.

Han indstillede i første omgang til, at det blev afholdt enten 17. eller 24. april, men kun den sene dato indgik i forslaget, da der skulle stemmes i Inatsisartut.

Den valgdato blev tirsdag en realitet, da partiet Inuit Ataqatigiit samt Kielsens eget parti, Siumut, stemte for.

Det betyder, at de to nye partier Samarbejdspartiet og Nunatta Qutornai, der arbejder på at blive valgbare, får længere tid til at indsamle nok underskrifter.

Ifølge den grønlandske valglov er valgperioden fire år.

Der var senest valg i december 2014, men Kim Kielsen ønsker ifølge det grønlandske medie Sermitsiaq, at Inatsisartut kan konstituere sig i god tid før sommerferien.

»Det vil gøre det muligt for det nye Naalakkersuisut (det grønlandske landsstyre, red.) at forberede et finanslovsforslag for 2019 med reelt politisk indhold, ligesom det vil gøre det muligt at forberede andre vigtige forslag til behandling allerede under Inatsisartuts efterårssamling i år«, sagde han.

Særligt to emner ventes at fylde den grønlandske valgkamp, har Sermitsiaqs chefredaktør, Poul Krarup, tidligere forklaret Ritzau - fordeling af fiskekvoter og forholdet til Danmark.

Det skyldes, at der skal forhandles en ny fiskerilov, når det nye landsting samles.

»Fiskeriet er det eneste eksporterhverv, Grønland har. Det vil svare til, at man lavede om på forholdene for Mærsk, Lego og Novo Nordisk på en gang. Det har virkelig stor betydning, at det sker rigtigt«, siger han.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør
    Hør Politikens valg-podcast: En uge med store overraskelser og et ungdomsoprør

    Henter…

    Politisk kommentator Kristian Madsen og politisk redaktør Anders Bæksgaard samler op på ugens vigtigste valg-begivenheder.

  • Skyline, København.

    Politikere i Københavns kommune sagde i denne uge nej tak til H.C. Andersen Adventure Tower, som ifølge planen skulle ligge i Nordhavn og række 280 meter op i luften. Det var alligevel for højt, men de seneste årtier er de høje huse faktisk begyndt at skyde i vejret igen. Hvorfor er de tilbage? Og hvad sker der med en by, når dens huse bliver højere end kirkespir og rådhustårne?

  • Du lytter til Politiken

    Julian Assange og turen nedad
    Julian Assange og turen nedad

    Henter…

    WikiLeaks-stifteren Julian Assange blev i årevis hyldet for at starte en demokratisk revolution med sin whistleblower-platform. Siden da er han stukket af fra anklager om voldtægt i Sverige og blevet beskyldt for at samarbejde med russerne. Han har haft politisk asyl på Ecuadors ambassade i London i syv år, men i sidste uge blev han smidt på porten og anholdt af det britiske politi. Er Assange en helt eller en skurk? Og hvordan ser fremtiden ud?

Forsiden