0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grænsekontrol kan blive lammet af mulig storkonflikt

Hovedbestyrelsen i Politiforbundet har besluttet, at 99 politikadetter skal udtages til konflikt.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Politiforbundet har valgt at udtage 99 politikadetter til den verserende konflikt mellem parterne på arbejdsmarkedet.

Det kan i sidste ende få betydning for grænsekontrollen.

Det oplyser Politiforbundet på sin hjemmeside.

» Det vil ramme grænsekontrollen mærkbart, og selv om vi i første omgang har friholdt politikadetterne, så føler vi os tvunget til at komme med et modsvar til den meget voldsomme lockout af 120.000 statsansatte«, siger forbundsformand Claus Oxfeldt.

Forhandlingerne om de offentlige overenskomster brød sammen i slutningen af februar og ligger nu i Forligsinstitutionen. Opnås der ikke et forlig her, vil de offentligt ansatte indlede strejker 4. april.

Regeringen kan vælge at stoppe en konflikt med et lovindgreb, som det skete efter 25 dages lockout af lærerne tilbage i 2013.

21 ud af de 99 politikadetter er studerende. De øvrige omfattede politikadetter arbejder ved grænsen i Rødby og i Sønderjylland og med bevogtningsopgaver i København.

»Jeg tror, Sophie Løhde og Moderniseringsstyrelsen undervurderer, hvor fortørnede vi er over deres ageren og konsekvente afvisning af rimelige krav«, siger Claus Oxfeldt.

ritzau

Annonce

Annonce