0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

30-årig spritbilist uden kørekort kørte ind i to politibiler under biljagt i Odense

En 30-årig mand forsøgte natten til tirsdag at slippe væk fra politiet, men endte i en lygtepæl.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det gik vildt for sig i Odenses indre gader natten til tirsdag.

En 30-årig mand, der både var påvirket af narkotika og spiritus, forsøgte at køre væk fra politiet. Biljagten, der varede fra 00.17 til 00.24, fik dog en brat ende, da manden kørte ind i en lygtepæl.

Undervejs påkørte han to politibiler, og en politibetjent måtte springe for livet under et forsøg på at stoppe bilen, oplyser Fyns Politi.

Det hele startede på Thomas B. Thriges Gade. Her fik en patruljevogn øje på manden, der kørte i en Volkswagen.

Politiet mistænkte manden for at være påvirket og forsøgte at stoppe bilen.

Men den 30-årige stak af, og dermed begyndte biljagten gennem byens gader.

På et tidspunkt påkørte han en politibil på Jarlsberggade. Han fortsatte ad Edisonsvej og Tolderlundsvej, inden biljagten endte meget pludseligt, da manden kørte ind i en lygtepæl i krydset mellem Rugaardsvej og Fjordgade.

Det viste sig, at manden kørte uden kørekort.

»Det var måske årsagen til, han ikke ville snakke med os«, siger vagtchef Thomas Bentsen.

Manden blev efterfølgende anholdt og vil tirsdag blive fremstillet i grundlovsforhør.

Han er blandt andet sigtet for vold mod tjenestemænd efter påkørslerne af de to politibiler.

Derudover er han sigtet for forsøg på vold mod tjenestemand i forbindelse med betjenten, der måtte springe for sit liv, og adskillige overtrædelser af færdselsloven, deriblandt spirituskørsel.

ritzau

Annonce