0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politiet anholder mand for drab i Nakskov

Uden den store dramatik blev en mand onsdag eftermiddag anholdt for drabet på en jævnaldrende mand.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En 49-årig mand er blevet anholdt og sigtet på drabet på en 47-årig mand, der blev fundet død i en lejlighed i Nakskov tirsdag eftermiddag.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse torsdag morgen.

Anholdelsen af manden onsdag eftermiddag foregik helt stille og roligt. Det var blandt andet på baggrund af vidneforklaringer, at politiet blev ledt på sporet af den 49-årige.

Manden bliver fremstillet i et grundlovsforhør torsdag ved Retten i Nykøbing Falster. Det vides ikke, hvordan han forholder sig til den voldsomme sigtelse.

Politiet har ikke ønsket at oplyse dødsårsagen. Det vides heller ikke, hvad motivet bag drabet er.

Det var tirsdag eftermiddag klokken 16.38, at politiet modtog en anmeldelse om, at en mand var fundet livløs i en lejlighed på Søndergade i Nakskov.

Da politiet ankom til stedet, fandt man den 47-årige død. Hele dagen og aftenen arbejdede politiets teknikere på stedet, men det var først dagen efter, at man kunne oplyse, at en mand var blevet dræbt.

Ifølge Ekstra Bladet var den dræbte uddannet jurist fra Aarhus Universitet. Han arbejdede herefter som advokatfuldmægtig, indtil han for syv år siden deponerede sin bestalling.

Han flyttede dernæst til Nakskov, hvor han ifølge avisen fik arbejde hos rederiet Scandlines.

ritzau

Annonce

Annonce