0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danskernes skattegæld sætter rekord med over 100 milliarder

Fra 2016 til 2017 voksede danskernes skattegæld fra 99,4 til 108,6 milliarder kroner.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Trods store investeringer i både mandskab og it-systemer har Skat aldrig før været så langt bagud med at inddrive danskernes gæld til det offentlige som nu.

Det viser tal i en ny opgørelse fra Skat, der er oversendt til Folketingets Skatteudvalg, skriver avisen.dk.

Fra 2016 til 2017 voksede skattegælden fra 99,4 til 108,6 milliarder kroner.

Ifølge Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR Danske Revisorer, viser tallene, at Skat stadig er langt fra at få bugt med den store gæld.

»Gælden vokser stadig, og dermed er der et stykke vej, før Skat får vendt bøtten i forhold til inddrivelsen af de milliarder, som borgere og virksomheder skylder«, siger Tom Vile Jensen til avisen.dk.

To tredjedele af gælden - eller knap 75 milliarder - er penge, som Skat selv vurderer er umulige at drive ind.

»Sandheden er, at mange virksomheder slet ikke er i stand til at betale det, de skylder, og så har Skat intet andet valg end at erklære firmaet konkurs. Det stopper selvfølgelig blødningen, men det koster også skattekassen meget dyrt«, siger Tom Vile Jensen.

Fra 1. juli bliver det nuværende Skat splittet op i syv forskellige styrelser, heriblandt den nye Gældsstyrelse, der fremover skal stå for inddrivelsen af gæld.

Skatteadvokat ved advokatfirmaet TVC Torben Bagge mener, at opsplitningen kan betyde, at der går flere år, før det lykkes skattemyndighederne at få barberet gælden ned.

»Det tager tid at vende en supertanker, og det kommer det også til at gøre for Skat«, siger Torben Bagge.

»Med det sagt, er der vel ingen tvivl om, at al tillid til skattevæsenets gamle struktur var forsvundet, så for mig at se har det været helt nødvendigt at ruske op i den måde, tingene foregik på i Skat«, tilføjer han.

ritzau

Annonce