0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Danmark og Sverige øger forsvars-samarbejde i Østersøen

Forsvarsministrene fra Danmark og Sverige mødes tirsdag for at udvide deres samarbejde om overvågning.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det danske og svenske forsvar udvider samarbejdet.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Samarbejdet markeres på et møde tirsdag i København mellem den danske forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og den svenske forsvarsminister Peter Hultqvist fra det svenske Socialdemokraterne.

Det øgede samarbejde mellem det danske og svenske forsvar kommer i kølvandet på et ændret trusselsbillede i Østersø-regionen.

Det skriver det danske forsvarsministerium på sin hjemmeside.

Ifølge TT's oplysninger vil det intensiverede samarbejde mere specifikt komme til at omhandle overvågning fra luften.

Den svenske forsvarsminister skriver forud for mødet i en debatartikel i avisen Sydsvenskan:

»Samarbejdet mellem Sverige og Danmark er de sidste årtier blevet udviklet og uddybet. Vores landes geografiske såvel som kulturelle nærhed til hinanden skaber et behov for at møde nye sikkerhedspolitiske udfordringer i fællesskab«, skriver Peter Hultqvist.

Mødet mellem forsvarsministrene finder sted i Forsvarsministeriet i København tirsdag fra klokken 15.45.

Flere penge til forsvaret

Det øgede forsvarssamarbejde mellem Sverige og Danmark kommer i en tid, hvor der er fokus på at styrke Forsvaret.

Det danske forsvar fik sidst en økonomisk indsprøjtning i januar. Det er første gang siden den kolde krig, at Forsvaret har fået en egentlig budgetforøgelse.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre blev enige om et forsvarsforlig, som tilfører 12,8 milliarder kroner til det danske forsvar frem mod 2023.

Dermed bruger Danmark 1,3 procent af landets bnp på forsvar om året.

Der er dermed endnu et stykke vej igen, før Danmark når de to procent af bnp, som Nato har en målsætningen om, at alle lande i alliancen skal bruge årligt på forsvar.

ritzau

Læs mere:

Annonce