Maskeret mand forsøger at røve McDonald's med en køkkenkniv

Sent tirsdag aften forsøgte en mand at røve en McDonald's i Haderslev. Han opgav dog og flygtede uden udbytte.

Danmark

En McDonald's i Haderslev har sent tirsdag aften været udsat for et røveriforsøg.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi Mads Leervad Dammark kort efter midnat.

Politiet får anmeldelsen om røveriforsøget mod McDonald's på Teaterstien i Haderslev klokken 23.25.

»Gerningsmanden kommer ind og truer med en køkkenkniv. Men da han trækker kniven, flygter personalet fra kasseområdet. Derfor får han ikke noget udbytte med sig. Han opgiver simpelthen«, siger vagtchefen.

Ingen personer kommer noget til, og gerningsmanden flygter fra stedet.

Han var iført en lysegrøn jakke og mørke bukser og bar maskering foran ansigtet.

»Lige nu leder vi efter ham«.

»Det er under en time siden, at det skete, så det er fortsat begrænset, hvad vi har af oplysninger«.

»Vi er stadig i opstartsfasen og er i gang med afhøringer på stedet«, siger vagtchef Mads Leervad Dammark.

ritzau

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce