Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Klima­bedraget

Melissa Kühn Hjerrild
Foto: Melissa Kühn Hjerrild

Anders Højmark kalder det for et kæmpe problem, at de danske myndigheder systematisk forsøger at gribe ind i retten til at demonstrere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tibet-aktivist: Politiet dirigerede os væk ved fire kinesiske besøg

Formanden for Støttekomiteen for Tibet mener politiet og Udenrigsministerium har haft problematisk kultur.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Nye oplysninger om tidligere kinesiske besøg i Danmark »ændrer hele spillet omkring den gamle Tibetkommsission«, mener formanden for Støttekomiteen for Tibet, Anders Højmark.

»Det er selvfølgeligt et kæmpe problem, at de danske myndigheder på den måde så systematisk forsøger at gribe ind mod danske borgeres ret til at demonstrere, som de danske myndigheder har pligt til at beskytte og ikke bekæmpe«, siger han.

Torsdag er en række nye afsløringer om tidligere kinesiske besøg i Danmark kommet frem. Til DR og Berlingske fortæller flere politichefer, at politiet bevidst har skærmet tidligere Tibet-demonstranter i 1995 og 2002.

Samtidig har Justitsministeriet offentliggjort, at ministeriet er blevet oplyst om en taktisk befaling fra Københavns Politi i forbindelse med besøget af den kinesiske udenrigsminister i oktober 2011.

I befalingen advarede PET om ikke at offentliggøre besøg for tidligt, så demonstranter ikke kunne nå at samle sig.

Afsløringerne får nu betydning for Tibetkommissionen, der oprindeligt skulle undersøge, hvad der foregik under et kinesisk statsbesøg i 2012. Den udvides nu til at omhandle alle kinesiske besøg helt tilbage til 1995.

Har oplevet den kultur ved fire kinesiske besøg

Anders Højmark hæfter sig ved, at de nye oplysninger peger på en kultur i både politiet og Udenrigsministeriet, der har været skadelig for retten til at demonstrere.

»Det peger på, at der også i Københavns Politis øverste ledelse må have været en bevidsthed om, at det var sådan, at man plejede at gøre«.

»Og det kunne igen pege på, at der kan have været en tilsvarende bevidsthed i Udenrigsministeriet om, at det er sådan, man plejede at gøre«, siger han.

Det kommer dog ikke bag på Anders Højmark, at der findes ældre sager som sagen fra 2012.

»Det er den kultur, som vi har oplevet ved i hvert fald fire forskellige kinesiske besøg. I 2002 blev jeg flyttet rundt, det gjorde vi i 2011 også, det gjorde vi i 2012 og 2013. Det gjorde os klar over, at der var et problem«, siger han.

Til Radio24syv uddyber han om den kinesiske uderigsminister Yang Jiechis besøg i 2011.

»Vi blev skærmet af. Demonstrationen blev flyttet til et sted, hvor vi ikke blev set af Yang Jiechi. Samtidig blev udenrigsministeren kørt ind af en sideindgang, så han ikke så os«.

Tibet-aktivisterne havde bedt om lov til at stå i Strandgade ved selve Udenrigsministeriet, så den kinesiske gæst og hans følge kunne få øje på demonstranterne, også selv om de blev kørt ind ad ministeriets bagindgang, men det afviste Københavns Politi, der i stedet henviste Tibet-aktivisterne og en anden gruppe fra den åndelige bevægelse Falun Gong til at tage opstilling ved foden af Knippels Bro, der forbinder det indre København og Amager, således at kineserne umuligt kunne se demonstrationen, skriver Radio24syv.

»Vi undrede os over flytningen - eller, nej, vi kunne godt gætte årsagen«, siger Anders Højmark Andersen.

Ifølge Anders Højmark må det være centralt for en ny Tibetkommission at gribe fat i netop Udenrigsministeriets rolle.

»Man må finde ud af i hvor høj grad, at Udenrigsministeriet har været med inde i spillet, for det står klar, at PET har været med i det, det kan man jo se af det, der er kommet frem«, siger han.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden