0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Der lå ingen tilladelse fra Naturstyrelsen til bål ved Eid-fest

Politiet trak sig lørdag fra en eidfest med bål. Naturstyrelsen afviser at have givet tilladelse til bål.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Naturstyrelsen afviser, at der fra styrelsens side er givet tilladelse til, at en gruppe kunne antænde bål i en skov i Gribskov lørdag, da de ville fejre den muslimske fest Eid.

»Der forelå ikke nogen forhåndstilladelse fra Naturstyrelsen. Der forelå ikke nogen skriftlig tilladelse«, siger specialkonsulent Jan Kidholm.

Tidligere har politiet ellers oplyst, at en skovfoged fra Naturstyrelsen gav tilladelse til bålet, selv om der er afbrændingsforbud i Gribskov Kommune.

Naturstyrelsen oplyser desuden, at det ikke er styrelsen, som tager stilling til, om folk må antænde bål eller ej.

Festdeltagere havde sikret sig med brandslukkere

Sagen har skabt røre, da politiet trak sig fra stedet og lod bålfesten fortsætte trods forbuddet.

Nordsjællands Politi har oplyst, at det lørdag morgen modtog den første anmeldelse om bålet og rykkede ud. De blev mødt af nogle familier, som fejrede Eid, der markerer afslutningen på den muslimske fastemåned, ramadanen.

Bålet var ifølge politiet antændt ved en grillplads, der altså er beregnet til det. Politiets vagtchef Dan Houtved oplyste søndag aften, at politiet fik oplyst, at der var givet tilladelse af skovfogeden, som også selv var til stede.

Politiet besluttede derfor ikke at gøre noget, da festdeltagerne blandt andet havde sikret sig med brandslukkere.

Ifølge Jan Kidholm fra Naturstyrelsen var der dog ingen tilladelse til bålet. Han fortæller, at der var en skovløber fra Naturstyrelsen på stedet. Hvad skovløberen har oplyst til politiet på stedet, vil han dog ikke kommentere.

»Der forelægger ikke nogen forhåndstilladelse, og det der er foregået i lørdags, må man snakke med politiet om. Det er deres sag«, siger han.

Festdeltagere blev ophidsede, da politiet kom

Om eftermiddagen modtog politiet en ny anmeldelse om bålet. Derfor blev brandfolk sendt til området, og beredskabet bad politiet om at komme.

Da politiet ankom, skete der dog en konfrontation, hvor festdeltagerne blev ophidsede, oplyste politiet. Det endte med, at politiet forlod området, og brandvæsenet holdt tilsyn med området.

Søndag meddelte justitsminister Søren Pape Poulsen (K) på Twitter, at han vil have en redegørelse fra Nordsjællands Politi for at få overblik over sagen.

»Politiet skal selvfølgelig kunne komme alle steder - også hvis der er optræk til ballade«, skrev justitsministeren.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce