Theodor Cornelius Fellov er seks år og glæder sig til at starte i skole. Men det er lidt svært at forestille sig, hvordan det bliver. 
Han ved dog, at han skal til at have rugbrødsmadder med på madpakke i stedet for børnehavens varme frokost.
Foto: Martin Lehmann

Theodor Cornelius Fellov er seks år og glæder sig til at starte i skole. Men det er lidt svært at forestille sig, hvordan det bliver. Han ved dog, at han skal til at have rugbrødsmadder med på madpakke i stedet for børnehavens varme frokost.

Når 6-årige Theodor starter i skole efter sommerferien, er der både kendte ansigter, flere madpakker og en anden Theo

Theodor Cornelius Fellov, 6 år, skal starte i skole efter sommerferien. Han fortæller sin historie til journalist Tine Kirkensgaard.

Jeg var henne i skolen en dag og møde de andre elever, jeg skal starte i skole med. Jeg var en af de sidste, der gik. Det var ret sjovt at være der. Der var nogle søde børn. Der var også nogle, jeg kender i forvejen, som der skal gå i skole med mig.

Der var mange steder, jeg skulle skrive mit navn på. Vi gik rundt og skulle skrive vores navne på hinandens sedler. Vi skulle starte med at highfive med den anden. Og så skulle man spørge: Har du en hund? Har du en bror? Kan du godt lide at synge? Har du en cykel? Går du til fodbold?

Så skulle den anden sige ja eller nej. Hvis man sagde ja, skulle man skrive sit eget navn på den andens seddel. Så går jeg rundt og spørger, og det gør de andre også. Først spurgte jeg, og når så den anden havde svaret ja på et af spørgsmålene, som jeg har spurgt om, så skulle jeg spørge en anden.

Og mit eget navn står øverst på sedlen. Jeg har selv skrevet mit navn. T – h – e – o – d – r… jeg glemte et o! Jeg havde et skilt på her (peger på brystet), som jeg selv havde skrevet. Og der var altså to o’er på det skilt.

Før den dag i skolen, var jeg var henne ved en, der hedder Ea, hvor nogen, vi skal gå i skole med, også var. Der mødte jeg Falke første gang. Falke er en ny ven. Vi sad også ved siden af hinanden den dag i klassen.

Falke var ikke med ude at spille fodbold, da vi var i skolen. Men det var Asger. Ham kendte jeg i forvejen. Dengang jeg var lille, der var jeg bedste venner med ham. Jeg gik i vuggestue sammen med ham. Det var hyggeligt at se ham igen. Vi er allerede bedste venner igen.

Første dag. Sidste dag.

Når livet begynder, og når livetslutter, står alle over for eksistentielle valg. Når vores børn har første og sidste skoledag, og når vi tager fat på eller afslutter en karriere på første og sidste arbejdsdag.

Følg med i Politikens serie hvor 22 mennesker deler en god historie.

Har du haft en skelsættende første dag eller sidste dag? Og vil du dele dine oplevelser og refleksioner?

Send din historie til niels.norgaard@pol.dk

Vi vil de kommende uger bringe et udvalg af læsernes egne livsfortællinger i Politiken.

Der var også en anden ny, Carl, der måske også kunne blive min nye bedste ven. Falke og Carl er helt nye. Jeg spillede et spil med Carl, da jeg mødte nogle af de andre hjemme ved Ea. Jeg tror, vi har spillet derhjemme. Der var tre kyllinger, og så skulle man sørge for, at kyllingerne ikke blev ramt.

I klassen sad vi ved et bord og sad på en rund stol-agtig-ting, som vi kunne sidde og vippe på. Jeg har ellers ikke så svært ved at sidde stille.

Det er nok godt at kunne, når man går i skole. Når jeg laver lego, kan jeg sidde med en hel pakke og bliver siddende, indtil jeg har lavet det hele og brugt alle klodserne.

Der var en voksen, som der skulle sige, hvad vi skulle gøre. Det var Margrete, læreren.

Margrete, var det hende, der var der mest? Hun virkede sød. Hun var ikke skrap. Hun havde gult hår og så lidt gammel ud. Jeg ved ikke, hvor gammel, hun er, men hun er ældre end mor. Jeg kunne godt lide Margrete.

Der hang også et ur i (klasse)værelset. Vi snakkede ikke om klokken i klassen, men min mor og jeg snakkede om det på vejen hjem. Vi snakkede om matematik, og om at jeg troede, at man skal lære klokken i matematik.

Jeg har ikke lært uret at kende herhjemme, men jeg har en bog, hvor man kan dreje uret rundt i. Jeg ved godt lidt, hvordan et ur virker. Jeg kender hel, halv, kvart i og kvart over.

Jeg kan også lægge ting sammen. 2 + 2 er nemt! Det giver 4. Og 5 + 5, det giver 10. Det er bare noget, jeg har lært. Helt af mig selv. Jeg kan godt lide tal. Min far spurgte mig en dag: hvor mange er der her? Og viste mig sin hånd. Så sagde jeg: der er fire og en halv! Fordi lillefingeren er lille. Kun en halv.

Jeg glæder mig til at starte i skole. Jeg glæder mig til at lære nogle ting. Jeg er også god til engelsk. Jeg kan sige ’what is your name’, det betyder ’hvad hedder du?’. Og jeg kan sige ’toilet’. ’Toilet’ (siges med engelsk accent, red.). Jeg har ikke øvet mig særligt meget, men har snakket lidt derhjemme. Og på ferier.

Jeg skal nok have en skoletaske, men har ikke tænkt særligt meget over det. Lidt har jeg. Jeg har en taske med en haj på, som jeg tænkte, jeg kunne bruge som skoletaske. Jeg tror ikke, at jeg behøver en ny skoletaske. Den er meget stor, den jeg har. Men heller ikke for stor.

I børnehaven får vi mad, så jeg plejer bare at have en snack med. Så nu skal jeg have alt min mad med. Det har Ophelia, min storesøster, sagt til mig. Maden er god i børnehaven, i dag fik vi suppe, tror jeg. Nej, det var ris og sovs, og så kan jeg ikke huske mere. Der var ikke noget kød.

Jeg har ikke lært uret at kende herhjemme, men jeg har en bog, hvor man kan dreje uret rundt i. Jeg ved godt lidt, hvordan et ur virker. Jeg kender hel, halv, kvart i og kvart over.

Jeg plejer at have grøntsager og sådan noget med hjemmefra. Kiwier, gulerødder og pølser og agurk.

Når nu jeg skal starte i skole, har jeg ikke tænkt på, hvad jeg så skal have i min madpakke. Min storesøster laver selv madpakke. Det bliver nok rugbrødsmadder. Ris og sovs er måske mere spændende.

Men i skolen skal vi have tre madpakker med om dagen, uuh, jaaa. Jeg kan godt lide mad. Hvis jeg er sulten.

Jeg glæder mig til at komme over til mine nye venner i skolen. Men jeg kommer til at savne mine venner i børnehaven. Og jeg kommer til at savne nogle af pædagogerne. Jeg har spurgt, om jeg må gå ned i børnehaven og sige hej til dem nogen gange. For børnehaven er tæt på, hvor jeg bor.

Så må jeg selv gå over og sige hej til mine venner. Min mor plejer at følge mig over i børnehaven om morgenen, men nu er jeg en stor dreng og kan selv gøre det.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

Forsiden

Annonce