Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

Når livet slutter, ønsker de fleste af os, at det skal ske i hjemlige rammer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskerne vil gerne dø derhjemme

Vi vil gerne have en autentisk og tryg død, når tiden er inde - omgivet af dem, vi elsker, og helst hjemme hos os selv.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi ønsker os den trygge død - derhjemme.

For her kan vi være blandt dem vi elsker og holder af på samme måde, som vi plejer.

»Det betyder noget for os at dø et sted, hvor vi er trygge - og føler os anerkendt som mennesker for hvem det at skulle tage afsked med livet er noget både betydningsfuldt og unikt«, siger sociolog Michael Hviid Jacobsen, der er professor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde på Aalborg Universitet, og som har forsket i vores forhold til døden gennem knap 20 år.

»For langt de fleste mennesker forbindes hjemmet med et sted, hvor vi føler, at vi kan kontrollere omgivelserne og være til stede blandt venner og bekendte på måder, vi har erfaring med. Hjemmet er præget af forudsigelighed - vaner, rutiner og velkendte rammer. Dette er formentlig ikke den opfattelse, som de fleste har af et stadig mere fortravlet og effektiviseret hospitalsvæsen, hvor man blot er et anonymt ’nummer i køen’ eller en del af en fortravlet professionaliseret praksis«, forklarer han.

Siden 1982 er andelen af danskere, der dør på hospital og hospice, faldet med 20 procent. Det viste en undersøgelse sidste år foretaget af Momentum, Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev, på baggrund af datamateriale fra Danmarks Statistik. I 1982 døde 54 procent af danskerne således under en indlæggelse, mens det i 2016 var gældende for 43 procent. Der findes ikke data, der viser, hvor mange danskere, der døde i eget hjem og på plejehjem i 1982, men i 2016 døde i alt 57 procent der, hvor de boede - 22 procent på plejehjem og 35 procent i eget hjem, viste undersøgelsen.

Men endnu flere ønsker at dø i eget hjem, har undersøgelser dokumenteret. I 2013 spurgte Videncenter for Rehabilitering og Palliation et udsnit af danskerne, hvor de ønskede at dø. Her svarede 55 procent af de adspurgte, at de ønsker at dø i eget hjem, 27 procent ønsker at dø på hospice, 5 procent på et hospital, mens blot 1 procent ønsker at dø på et plejehjem. Den viste også, at det især er mænd, der foretrækker at dø i eget hjem, mens signifikant flere kvinder end mænd ønsker at dø på hospice.

Vores forhold til døden i dag handler meget om, at vi gerne vil ’gøre døden’ på vores egen måde

I sociologien taler man om begrebet anti-institutionalisme, hvor mange mennesker foretrækker mere uformelle, hjemlige og velkendte rammer om forskellige livsoplevelser end dem, der tilbydes i institutioner som for eksempel hospitalet. Man kunne også beskrive den igangværende udvikling som en tilbagevenden til hjemmet som det sted, vi tidligere fødte vores børn, levede vores liv og til sidst døde.

I dag hænger vores forhold til døden desuden sammen med et ønske om at få en autentisk død, vurderer Michael Hviid Jacobsen.

»Vores forhold til døden i dag handler meget om, at vi gerne vil ’gøre døden’ på vores egen måde. Det indebærer også, at vi i stigende grad selv ønsker at planlægge og tilrettelægge livets afslutning på en måde, så vi sikrer en for os så personligt autentisk og tryg død som muligt. Her kan netop ønsket om at dø hjemme eller i hjemlige omgivelser være en måde at forsøge at skabe nogle velkendte og trygge rammer om døden på«, siger han.

I det hele taget er tryghed et nøgleord, når det handler om den gode død, vurderer professor Frede Olesen fra Institut for Folkesundhed - Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet.

»Der er potentiale til at dø en mildere død, hvis man dør derhjemme, end hvis man dør et sted, hvor man føler sig utryg. Vi ved, at tryghed og nære relationer i sig selv virker symptomdæmpende, mens angst og utryghed kan være symptomforværrende«, forklarer han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

At dø i tryghed derhjemme kræver dog, at der i det nære netværk omkring den døende findes overskud til at håndtere opgaven. Det gælder i familien - og det gælder i kommunerne, der skal have en stærk hjemmepleje.

»Vi har haft et sundhedsvæsen, som gennem mange år har været fokuseret på en biomedicinsk optimering af behandlingen. Den prioritering er sket på bekostning af tryghed, tillid og kontakt til patienten. Gennem de senere år er der dog sket en ændring: Det professionelle samfund har fået et skarpere blik for, at der er brug for en bedre balance af de ting - og at den ofte bedst findes via et samarbejde med det nære miljø omkring patienten - familien, hjemmeplejen og egen læge«, siger Frede Olesen.

Skal man imødekomme danskernes ønske om i endnu høje grad at kunne dø eget hjem, er der dog brug for at satse endnu mere på at udvikle den basale pleje af døende gennem samarbejde mellem pårørende, egen læge og hjemmesygeplejen, mener han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden