0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Landsret dømmer advokat for læk af fortrolige oplysninger fra voldtægtssag

Hans Boserup idømmes betinget fængsel for blandt andet at have videregivet oplysninger fra lukkede retsmøder.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En advokat idømmes betinget fængsel for blandt andet at have videregivet oplysninger fra lukkede retsmøder.

Den sønderjyske advokat Hans Boserup har ikke fået meget ud af at anke en dom for blandt andet at videregive fortrolige oplysninger til Vestre Landsret.

Vestre Landsret har onsdag idømt advokat Hans Boserup 60 dages betinget fængsel. Samtidig frakendes han retten til at virke som advokat i et år.

Stadfæstelse af dom

Landsrettens afgørelse er en stadfæstelse af en dom fra Retten i Sønderborg.

Advokaten dømmes blandt andet for at have videregivet fortrolige oplysninger.

Hans Boserup var således i 2014 forsvarer i en større voldtægtssag. I den forbindelse offentliggjorde han flere gange på sin Facebook-profil oplysninger fra retsmøderne. Der var blandt andet referater fra lukkede retsmøder.

Advokaten forsvarede sig efterfølgende med, at oplysningerne indgik i hans procedure i sagen, og derfor var det lovligt at offentliggøre dem. Også selv om det kunne miskreditere de kvinder, der var ofre i sagen.

Kunne lede frem til ofre

Hans Boserup videregav desuden oplysninger, som ifølge tiltalen mod ham kunne lede til voldtægtsofre og andre vidner.

Hans Boserup blev allerede i november sidste år idømt 60 dages betinget fængsel i sagen, ligesom han mistede retten til at arbejde som advokat frem til august 2019.

Denne dom blev afsagt ved Retten i Sønderborg og blev derefter anket.

Boserup har også tidligere fået adskillige irettesættelser og bøder af Advokatnævnet. I november sidste år fik han en bøde på 100.000 kroner af Advokatnævnet for groft at have tilsidesat god advokatskik.

Og året før blev han i Vestre Landsret idømt 60 dages fængsel og mistede retten til at virke som advokat i to år - frem til august 2018 - for falsk vidneforklaring. Ligesom i den aktuelle sag ankede Boserup dengang dommen, men landsretten kom frem til samme dom som byretten.

Med onsdagens stadfæstelse af dommen fra Retten i Sønderborg er Hans Boserup frakendt retten til at virke som advokat frem til august 2019.

ritzau

Læs mere:

Annonce