Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHvor mange børn skal vi have?
En. To. Fire?
De tæller til flest i Jylland. I top ti over de kommuner, hvor kvinderne får flest børn, ligger otte jyske kommuner. De tre øverste er Skanderborg, Rebild og Lemvig - her får kvinderne i gennemsnit henholdsvis 2,39 og 2,39 og 2,33 børn.
I den modsatte ende ligger Odense, Lyngby-Taarbæk og København. Her får kvinderne færrest børn - 1,58, 1,60 og 1,62 børn per kvinde.
Det viser tal fra Danmarks Statistik over den samlede fertilitet.
Men hvad er det så, de kan i Jylland? Har de det bare sjovere derhjemme, og den slags kommer der så børn ud af? Eller handler det om noget så knastørt som prisen på en daginstitution?
I Skanderborg er Frands Fischer (A), der selv er far til tre børn fra 3 til 14 år, formand for kommunens børneudvalg. Her taler de jævnligt om, hvorfor der mon fødes så mange børn i kommunen.
»Vi synes jo i bund og grund, det er ret fantastisk. Men vi joker også lidt med, at det er pokkers, at vi skal have så mange børn, for vi er udfordret på at skabe kapacitet nok i daginstitutioner og skoler«, siger han.
Vi synes jo i bund og grund, det er ret fantastisk. Men vi joker også lidt med, at det er pokkers, at vi skal have så mange børn, for vi er udfordret på at skabe kapacitet nok i daginstitutioner og skoler
Frands Fischer (A), formand for børneudvalget i Skanderborg kommune
I Skanderborg regner man med, at det fortsætter på den måde flere år endnu.
»Det har været en samfundstrend om at få flere børn. Der var et dyk mange steder i kølvandet på finanskrisen, men nu er der gået nogle år, og nu stiger det helt vildt igen - og efter vores beregninger kommer det til at fortsætte til efter i hvert fald 2020«, vurderer han.
De familier, der flytter til Skanderborg, kommer i stor stil fra Aarhus, fortæller han. Her bor de i studietiden og får måske det første barn. Når de er uddannet, har mange af dem udsigt til en god løn.
»Det er dyrt at have mange børn. De, der flytter til vores kommune er ofte vellønnede - vi er den kommune i Jylland, der har det højeste indkomstgrundlag - så de har råd til det. Når så de bosætter sig her, får de ofte et, to eller tre børn mere«, siger han.
De veluddannede, der flytter til kommunen, vælger i stor stil at flytte ud i de mindre samfund, der findes i kommunen - for eksempel til Gammel Rye. En landsby med et stærkt foreningsliv.
»De vil gerne have et traditionelt familieliv med naturen tæt på og god plads, og så er de klar til at investere i et godt nærmiljø gennem sports- og fritidsforeninger. Den triste fortælling om landsbysamfundene, hvor skolen og brugsen lukker, og landsbyen dør, den sker ikke hos os. I Gammel Rye for eksempel er der grobund for skole, og den lokale brugs har lige udvidet«, siger Frands Fischer.
Jeg er selv vokset op med to søskende, og jeg ville gerne, at mine børn blev en del af en flok.
Christian Schmidt, far til tre drenge og bosat i Gammel Ry i Skanderborg kommune
Fællesskabet betyder meget
45-årige Carsten Schmidt er en af de mange tilflyttere til Gammel Rye. Han arbejder til dagligt som udviklingschef på en teknisk skole, er far til tre børn på 10, 13 og 16 år, gift og medlem af fællesbestyrelsen for den lokale børnehave og skole.
Han og familien flyttede til Skanderborg Kommune i 2006. Familien flyttede fra København efter endt studietid, men havde i forvejen rødder i det jyske. Da de skulle finde ud af, hvor de skulle bo, var Carsten Schmidt og hans kone enige om, at de skulle bo på den jyske østkyst, tæt på natur og bedsteforældre.
»Hvis man tegner en acceptabel køreafstand rundt om Gammel Rye, hvor vi endte, er det muligt at køre til både Herning, Aarhus og Kolding. Så vi kunne finde job i et ret stort område herfra«, forklarer han.
»Vi kendte folk, der vidste, at der var nogle grunde til salg i et landsbymiljø her, som lignede det, vi søgte, hvor folk var engagerede i foreningsliv. Selv er vi i dag engagerede i børnehave- og skolebestyrelse og i gymnastikforeningen. Det sociale liv betyder meget for os«, siger han.
Carsten Schmidt og hans kone har altid vidst, at de gerne ville have flere børn.
»Nu blev det tre - og en hund. Jeg er selv vokset op med to søskende, og jeg ville gerne, at mine børn blev en del af en flok. At det blev en del af deres identitet at være en del af en familiegruppe, og at de kan opleve at have et børne- og ungemiljø derhjemme. Der er to og tre år mellem vores drenge, og de er tætte på hinanden og tætte på hinandens venner og kammerater. Jeg elsker alt det liv, der er i vores hus - der er aldrig tomt«, siger han.
»Fællesskaber betyder meget for mig. Jeg tænker, at vi som mennesker er meget sociale væsner. Hos os er vi en traditionel familie, min kone og jeg har ikke været gift med andre, og vi har vores børn sammen - i sådan et fællesskab er det vigtigt at kæmpe for hinanden og for at bevare det, man har sammen«, siger han.