Hvor mange børn skal vi have?
En. To. Fire?
De tæller til flest i Jylland. I top ti over de kommuner, hvor kvinderne får flest børn, ligger otte jyske kommuner. De tre øverste er Skanderborg, Rebild og Lemvig - her får kvinderne i gennemsnit henholdsvis 2,39 og 2,39 og 2,33 børn.
I den modsatte ende ligger Odense, Lyngby-Taarbæk og København. Her får kvinderne færrest børn - 1,58, 1,60 og 1,62 børn per kvinde.
Det viser tal fra Danmarks Statistik over den samlede fertilitet.
Men hvad er det så, de kan i Jylland? Har de det bare sjovere derhjemme, og den slags kommer der så børn ud af? Eller handler det om noget så knastørt som prisen på en daginstitution?
I Skanderborg er Frands Fischer (A), der selv er far til tre børn fra 3 til 14 år, formand for kommunens børneudvalg. Her taler de jævnligt om, hvorfor der mon fødes så mange børn i kommunen.
»Vi synes jo i bund og grund, det er ret fantastisk. Men vi joker også lidt med, at det er pokkers, at vi skal have så mange børn, for vi er udfordret på at skabe kapacitet nok i daginstitutioner og skoler«, siger han.
Vi synes jo i bund og grund, det er ret fantastisk. Men vi joker også lidt med, at det er pokkers, at vi skal have så mange børn, for vi er udfordret på at skabe kapacitet nok i daginstitutioner og skoler
Frands Fischer (A), formand for børneudvalget i Skanderborg kommune
I Skanderborg regner man med, at det fortsætter på den måde flere år endnu.
»Det har været en samfundstrend om at få flere børn. Der var et dyk mange steder i kølvandet på finanskrisen, men nu er der gået nogle år, og nu stiger det helt vildt igen - og efter vores beregninger kommer det til at fortsætte til efter i hvert fald 2020«, vurderer han.
De familier, der flytter til Skanderborg, kommer i stor stil fra Aarhus, fortæller han. Her bor de i studietiden og får måske det første barn. Når de er uddannet, har mange af dem udsigt til en god løn.
»Det er dyrt at have mange børn. De, der flytter til vores kommune er ofte vellønnede - vi er den kommune i Jylland, der har det højeste indkomstgrundlag - så de har råd til det. Når så de bosætter sig her, får de ofte et, to eller tre børn mere«, siger han.
De veluddannede, der flytter til kommunen, vælger i stor stil at flytte ud i de mindre samfund, der findes i kommunen - for eksempel til Gammel Rye. En landsby med et stærkt foreningsliv.
»De vil gerne have et traditionelt familieliv med naturen tæt på og god plads, og så er de klar til at investere i et godt nærmiljø gennem sports- og fritidsforeninger. Den triste fortælling om landsbysamfundene, hvor skolen og brugsen lukker, og landsbyen dør, den sker ikke hos os. I Gammel Rye for eksempel er der grobund for skole, og den lokale brugs har lige udvidet«, siger Frands Fischer.
Jeg er selv vokset op med to søskende, og jeg ville gerne, at mine børn blev en del af en flok.
Christian Schmidt, far til tre drenge og bosat i Gammel Ry i Skanderborg kommune
Fællesskabet betyder meget
45-årige Carsten Schmidt er en af de mange tilflyttere til Gammel Rye. Han arbejder til dagligt som udviklingschef på en teknisk skole, er far til tre børn på 10, 13 og 16 år, gift og medlem af fællesbestyrelsen for den lokale børnehave og skole.
Han og familien flyttede til Skanderborg Kommune i 2006. Familien flyttede fra København efter endt studietid, men havde i forvejen rødder i det jyske. Da de skulle finde ud af, hvor de skulle bo, var Carsten Schmidt og hans kone enige om, at de skulle bo på den jyske østkyst, tæt på natur og bedsteforældre.
»Hvis man tegner en acceptabel køreafstand rundt om Gammel Rye, hvor vi endte, er det muligt at køre til både Herning, Aarhus og Kolding. Så vi kunne finde job i et ret stort område herfra«, forklarer han.
