Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Karl Petersen/Ritzau Scanpix
Foto: Karl Petersen/Ritzau Scanpix

»Isfjeldet er mindst 100 meter højt og der er sprækker og huller, der gør at vi frygter at det kan kælve når som helst«, siger medlem af bygdebestyrelsen, Susanne K. Eliassen, til Sermitsiaq.AG.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kæmpe isbjerg truer grønlandsk bygd - 169 beboere evakueret

Fare for livsfarlige flodbølger får Grønlands politi og beredskabet til at evakuere hel bygd i det vestlige Grønland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

169 beboere i bygden Innaarsuit i det vestlige Grønland er alle blevet evakueret, efter at et kæmpe isfjeld er drevet ind til bygden.

Det oplyser vagtchef Lina Davidsen fra Grønlands Politi til Ritzau.

»Man frygter, at isfjeldet kan kælve og sende en flodbølge ind mod bygden«, fortæller hun.

Det er uvist, hvor længe beboerne skal være væk fra deres hjem. Det kommer naturens kræfter til at afgøre, fortæller vagtchefen.

»Vindretningen er lige nu fornuftig, og så håber vi, at strømmen kan tage det«, siger Lina Davidsen.

Om det tager timer, dage eller uger, tør hun ikke sige noget om.

»Det er meget svært at vurdere. Lige nu tager vi det en time ad gangen«, siger hun til Ritzau.

Kan have fatale følger

Det er ikke første gang, at store isfjeld kommer tæt på kysten ved Innarsuit, men på grund af isbjergets størrelse, er situationen ekstra alvorlig, fortæller medlem af bygdebestyrelsen, Susanne K. Eliassen til det grønlandske medie Sermitsiaq.AG.

»Men det store isfjeld, der nu er stødt på grund er det største vi har set. Isfjeldet er mindst 100 meter højt og der er sprækker og huller, der gør at vi frygter at det kan kælve når som helst«, siger Susanne K. Eliassen.

Hvis isbjerget kælver - der brækker store stykker af - kan de flodbølger, der bliver sendt ind over bygden, have fatale følger.

17. juni sidste år blev bygden Nuugaatsiaq ved Uummannaq ramt af en flodbølge, der blev udløst af et jordskred. Det kostede fire mennesker livet, 11 blev såret og og adskillige huse blev skyllet ud i havet.

Isbjerget kan ikke bugseres væk

Torsdag aften luftede bygdebestyrelsesformand Karl Petersen et ønske om, at Arktisk Kommando hjalp til med at bugsere det strandede isfjeld væk fra bygden.

»Jeg henvender mig herved til pressen. Måtte beboere og besøgende i Innaarsuit, der er bekymrede, modtage assistance i denne alvorlige situation«, sagde Karl Petersen til Sermitsiaq.AG.

Men det afviser Beredskabet i Avannata Kommunia her til morgen efter at have undersøgt muligheden.

»Hvis vi gjorde det inden går i stykker af sig selv, ville vi blot gøre det værre«, siger fungerende beredskabschef Bjarne Rasmussen til det grønlandske medie KNR.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden