Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Netsvindlere udgiver sig som chefen på ferie, der lige skal bruge en overførsel til udlandet

Når chefen er på sommerferie, foregiver svindlere at være chefen for at lokke penge ud af virksomheder. Tjek en ekstra gang, lyder opfordringen fra politiet.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En direktør i en sønderjysk håndværkervirksomhed bad for nylig virksomhedens bogholderi om at overføre en halv million kroner til en konto i udlandet.

Problemet var bare, at det ikke var chefen, som stod bag mailen. Det var derimod en svindler, som gjorde et forsøg på såkaldt direktørsvindel.

Heldigvis fattede medarbejderen mistanke, og virksomheden undgik svindlen.

Sommeren er over os, og når chefen er rejst på ferie, får det flere svindlere på banen, som forsøger at lokke penge ud af virksomheder med såkaldt direktørsvindel.

Sådan lyder advarslen fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

»Svindlerne har ofte hacket sig ind i virksomheden tidligere. Derfor ved de, hvornår direktøren er af sted på ferie. De ved, hvordan han formulerer sig og kan formulere sig på korrekt dansk. Og det ser ud som om, at mailen kommer fra direktøren. Derfor hopper mange medarbejdere på det. Det sker for både offentlige og private virksomheder«, siger specialkonsulent Christian Østergaard fra politikredsens kriminalpræventive sekretariat.

Brug hovedet

Han forklarer, at svindlen blandt andet foregår ved, at svindlere sender falske fakturaer til bogholderen.

Svindlen kan også foregå ved, at gerningsmanden sender falske e-mails til den økonomiansvarlige. Mailen ser ud til at komme fra en chef eller kollega, hvor de beder om, at der skal overføres et større beløb til en konto.

Generelt er antallet af sager, der omhandler datakriminalitet steget. I Syd- og Sønderjyllands Politi havde man i 2017 1.322 sager om datakriminalitet.

Selv om advarslen kommer fra Syd- og Sønderjyllands Politi, er svindlen ifølge Christian Østergaard et landsdækkende problem.

Politiet har en række råd til, hvordan man undgår svindlen.

Blandt andet opfordrer politiet til, at fakturaer og betalinger kontrolleres dobbelt. Desuden bør virksomheden holde sin mailsikkerhed opdateret, så mange svindelmails havner i spamfiltret.

»Og ring tilbage til direktøren og tjek, at det er rigtigt. Du får et skulderklap af direktøren, hvis du har undgået, at der bliver overført et større beløb til en udenlandsk bankkonto, hvor man aldrig ser pengene igen«, siger Christian Østergaard.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden