0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Iltsvind koster tusindvis af fisk livet i vestjysk sø

Det varme sommervejr har ført til iltsvind og opblomstring af giftige alger i sø i Vestjylland.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tusindvis af fisk flyder døde rundt ved Hestholm Sø mellem Skjern og Lønborg i Vestjylland.

Det skyldes formentlig en kombination af iltsvind og opblomstring af alger, vurderer skovfoged Mads Bank-Mikkelsen, Naturstyrelsen Blåvandshuk.

»Det er ret usædvanligt, at en så relativ stor sø lider af iltsvind. Det er ikke noget, vi normalt ser«, siger han.

»Men hvis det varme vejr fortsætter, som meteorologerne spår, vil vi formentlig se mere af den slags«, siger han.

Den pågældende sø er lavvandet, og sommerens varme og mangel på nedbør har sænket vandstanden yderligere.

»Fordi den er lavvandet, bliver den hurtigere varmet op, og så sker der hurtig en opblomstring af alger«, siger Mads Bank-Mikkelsen.

Han anslår, at »tusindvis« af fisk er døde.

»Man kan se de døde fisk ligge i vandkanten, når man kommer kørende fra Lønborg mod Skjern. Det er alt lige fra ål, skaller, suder, brasen og aborre«, siger han.

De døde fisk vil formentlig blive ædt af blandt andet ræv og havørn.

»Naturens skraldemænd tager sig af det«, siger skovfogeden.

Denne sommer er ekstrem

Iltsvind er typisk et fænomen, der ses i fjordene. Problemet dukkede for alvor op i 1997, da stort set alt liv forsvandt i Mariager Fjord.

Denne sommer er der også målt iltsvind i Limfjorden, Mariager Fjord og Det Sydfynske Øhav.

Derimod er det forholdsvist sjældent, at søer plages af iltsvind, forklarer Mads Bank-Mikkelsen.

»Men denne sommer er i det hele taget ekstrem. Så jeg tror desværre, vi kommer til at se mere af den slags«, siger han.

Opblomstring af alger førte onsdag til, at badning blev frarådet ved en række populære badestrande i Københavns og Gentofte kommuner.

Torsdag morgen er der dog igen grønt lys for badegæsterne.

Derimod er der stadig problemer med alger ved en række jyske søer. Eksempelvis Gjessø og Silkeborg Langsø, hvor Silkeborg Kommune fraråder badning.

Skanderborg Kommune fraråder desuden badning ved Stilling Strand.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts