0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Tørke har ramt overalt i Danmark - her på Vestamager.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forskere: Det vilde og ekstreme vejr får et ekstra skub af de globale klimaforandringer

Den globale opvarmning bærer en del af skylden for denne sommers meget varme vejr, forklarer flere klimaforskere.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra Japan til Canada. Fra Nordafrika til Skandinavien og De Britiske Øer.

Store dele af den nordlige halvkugle har de seneste måneder oplevet usædvanligt høje temperaturer. Og når man taler om det varme sommervejr, er det svært ikke at tænke på den generelle globale opvarmning.

Der er ganske vist en sammenhæng mellem det ekstreme vejr og klimaforandringerne, forklarer professor og klimaforsker Jens Hesselbjerg Christensen fra Niels Bohr Instituttet på Københavns Universitet.

Men sammenhængen er kompleks.

»Vi kan ikke sige, at det ekstreme vejr skyldes klimaforandringerne. Men når vi oplever hedebølger og meget stabilt højtryksvejr, er drivhuseffekten med til at trykke temperaturerne ekstra op«.

Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Selvforstærkende

»Så chancen for, at man slår varmerekorder, og at hedebølger bliver lange, er stærkt øget. På den måde er klimaforandringer med til at give det ekstra nøk, der gør, at man oplever vejret som ekstremt, siger han.

Han bakkes op af Sebastian Mernild, der er professor og direktør for forskningsinstitutionen Nansen Center i Bergen i Norge. Sebastian Mernild er desuden hovedforfatter på en kommende klimastatus fra FN.

»Man skal altid være påpasselig med at relatere klimaforandringer til en enkelt hændelse. Men vi ved, at i en varmere verden har man flere varmeekstremer. Og det ser vi nu«, siger Sebastian Mernild.

» Over tid har vi - i studier fra Arktis og Danmark - set en stigning i antallet af varmeekstremer og et fald i antallet af kuldeekstremer«, siger han.

Ligesom Sebastian Mernild har Jens Hesselbjerg Christensen fra Københavns Universitet bidraget til klimarapporter fra FN.

Han forudser, at hedebølger vil blive gradvist mere ekstreme, hvis Jordens befolkning fortsætter med at udlede drivhusgasser i samme omfang, som det sker i dag.

I så fald vil man om 50-60 år se tilbage på sommeren 2018 som en forholdsvist mild og tilforladelig sommer.

»Det redskab, vi har, er at holde den globale opvarmning på under to grader, som Parisaftalen foreskriver. Hvis vi ikke lykkes med det, vil de hedebølger, der kommer, være af ekstrem karakter. Og det gælder i stort set hele verden«.

»Verden rundt er det typiske billede, at når det bliver tørt, bliver det længerevarende tørt, og når det regner, regner det kraftigere«.

Paris-aftalen blev indgået i 2015 mellem de fleste af verdens lande ved FN's klimakonference i Frankrigs hovedstad.

Med aftalen er det blandt andet målet, at temperaturstigningerne på Jorden skal holdes under to grader. Det skal blandt andet ske ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden