0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flere voldsmænd straffes med samfundstjeneste

Det strider mod retsfølelsen, at samfundstjeneste bruges mere, mener Søren Pape, som vil undersøge årsagen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Personer, som begår vold mod et andet menneske, slipper i stigende grad for at sidde i fængsel og idømmes i stedet til samfundstjeneste, som kan udføres i sportshaller, på højskoler eller plejehjem.

Det skriver Jyllands-Posten.

Der er i gennemsnit blevet afsagt omkring 800 afgørelser i sager om vold, hvor gerningsmanden blev idømt samfundstjeneste, i perioden fra 2012 til 2014.

Men de seneste tre år er det steget til knap 1400 sager i gennemsnit om året i en periode, hvor kriminaliteten har været faldende, viser tal fra Danmarks Statistik ifølge Jyllands-Posten.

En lovændring fra 2015, som blev vedtaget af et smalt, rødt flertal, da Mette Frederiksen (S) var justitsminister, står her centralt. Alle de borgerlige partier stemte imod.

På trods af at flertallet er skiftet i mellemtiden, så er loven ikke blevet ændret. Det mener Dansk Folkeparti er for dårligt, skriver avisen.

Samfundstjeneste benyttes særligt i sager om simpel vold, som knytnæveslag eller spark. Men efter lovændringen er straffen i stigende grad blevet anvendt i sager om grov vold, viser tallene fra Danmarks Statistik.

I en skriftlig kommentar til avisen skriver justitsminister Søren Pape Poulsen (K), at han er optaget af at begrænse samfundstjeneste for personer dømt for grov vold.

»Den slags strider mod retsfølelsen. Vi kan se, at samfundstjeneste bruges i stigende omfang, og derfor er vi også ved at undersøge baggrunden for det nærmere, så vi kan sørge for, at vi rammer den rette balance i brugen af samfundstjeneste«.

»Og er balancen skæv, er jeg klar til at rette den op«, lyder det fra ministeren.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts