Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ældre Sagen ønsker mere brandsikkerhed på plejehjem

Meget kan gøres for at sikre plejehjem bedre mod brand, siger Ældre Sagen. Rygning er det store problem.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fredag eftermiddag omkom to ældre kvinder på et plejecenter på Djursland efter en brand. Dødsbrande på plejehjem sker faktisk ofte, og hos Ældre Sagen så man gerne, at plejehjem blev markant bedre brandsikrede.

Ifølge Beredskabsstyrelsen dør der gennemsnitligt 70 mennesker i Danmark hver år i dødsbrande. 16 procent af disse sker på plejehjem.

»Desværre er dødsbrande på plejehjem noget, vi ser hvert eneste år. Vi ved ikke, hvad der har udløst denne her brand, men det er ganske tit rygning«, siger konsulent med ansvar for plejehjem hos Ældre Sagen Nina Bruun.

Beredskabsstyrelsens tal viser, at 72 procent af dødsbrande i pleje- og ældreboliger sker 'grundet uforsigtighed ved rygning'.

»Det største problem er, at bygningsreglementerne kun gælder for nybyggeri. Så for mange plejehjem er det eneste krav, at der skal være varmedetektorer. Mens der i nybyggeri skal være røgdetektorer«.

»Røgdetektorer reagerer meget hurtigere end varmedetektorer og giver dermed personalet mere tid til at handle«, siger Nina Bruun.

Rygerum og trænet personale

Ældre Sagen så gerne, at det blev et krav, at der både er røgdetektorer og sprinkleranlæg på plejehjem.

»Det er jo svækkede mennesker, der bor der. Mange er demente og mange er så fysisk svækkede, at de har brug for hjælp til at komme ud«.

»Derfor er det vigtigt at give personalet så meget tid som muligt til at handle, når der udbryder brand. Og det kan de tekniske hjælpemidler hjælpe til«, siger Nina Bruun.

Derudover anbefaler Ældre Sagen, at der bliver lavet rygerum, så beboerne kan ryge et sted, hvor personalet i højere grad kan overvåge dem.

Og ikke mindst, at der er personale nok, samt at personalet bliver trænet i, hvordan man håndterer en brand.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden