0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Varmepumpe rammer Danmark: Rekord på 36,4 grader kan blive slået onsdag

Hvis temperaturen på onsdag overstiger 36,4 grader, vil det blive den varmeste dag målt i Danmark, siger DMI.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Lund Tanja Carstens/RITZAU/SCANPIX
Foto: Lund Tanja Carstens/RITZAU/SCANPIX

Det bliver varmt igen i ugen. Onsdag kan 43 år gammel varmerekord blive slået. (arkiv)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Varmen vender for alvor tilbage i denne uge, og onsdag kan en rekord fra 1975 på 36,4 grader sågar blive slået.

Det fortæller vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Bolette Brødsgaard tidligt mandag morgen.

»Først har vi en front, der skal indover til Nordjylland og give lidt regn og byger, inden den trækker videre øst på. Det holder formentligt tørt i resten af landet, men der vil være mange skyer«, siger hun.

Temperaturerne mandag vil ligge på mellem 18 og 25 grader. Det bliver koldest i Nordjylland.

Tirsdag bliver landet ramt af en såkaldt varmepumpe. Det er en koldfront i Nordsøen, der gør, at den meget varme luft fra Sydeuropa 'pumpes' op til Danmark.

»Varmepumpen kommer fra sydvest og giver os temperaturer på 27-28 grader. Lokalt kan det blive over 30 grader nogle steder«, siger Bolette Brødsgaard.

Rekorden er 43 år gammel

Onsdag bliver dagen, hvor en 43 år gammel varmerekord på 36,4 grader kan blive slået.

»Den seneste prognose viser, at vi ikke kommer til at slå rekorden, men det er altså tæt på. Der er helt bestemt potentiale, så jeg vil ikke udelukke, at det kan ske, hvis alt står rigtigt i forhold til en masse solindstråling og stille vejr«, siger meteorologen.

»Under alle omstændigheder bliver det en meget varm dag, der endda også kan blive ret fugtig. Derfor er det en god idé at planlægge lidt, så man ikke havner ude i den allerværste eftermiddagshede«, tilføjer hun.

Natten til torsdag vender vejret en smule og bliver - efter omstændighederne - lidt køligere. Således får vi torsdag temperaturer på omkring 25 grader og mulighed for regn- og tordenbyger.

Også fredag ser det ifølge DMI ud til at blive en smule vådt mange steder med regn- og tordenbyger.

»Der bliver også plads til lidt sol en gang i mellem, men vejret bliver mere ustadigt og når ned på 20-25 grader«, siger Bolette Brødsgaard.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden