0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dreng og mand anholdt for fem timer langt uhyggeligt overgreb på Djursland

I løbet af en fem timer lang tilfangetagelse blev 18-årig kvinde angiveligt overhældt med væsker og voldtaget.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Østjyllands Politi har anholdt yderligere to personer i en uhyggelig sag om frihedsberøvelse og voldtægt af en 18-årig pige i Allingåbro på Djursland.

Allerede fredag eftermiddag blev en 24-årig kvinde fængslet i sagen, og lørdag risikerer to andre unge at ryge samme vej.

Det drejer sig om en dreng på 16 og en mand på 22 år. Ligesom kvinden sigtes de for gennem fem timer natten til torsdag at have mishandlet, truet og krænket det 18-årige offer seksuelt.

Ifølge Århus Stiftstidende, som var til stede ved fredagens retsmøde, foregik uhyrlighederne i en ejendom på Nordkystvejen ved Allingåbro.

Her blev den 18-årige kvinde fra klokken tre om natten til klokken otte om morgenen angiveligt gennembanket med knytnæveslag, et kosteskaft og med en flaske.

Desuden blev hun overhældt med forskellige væsker, ligesom hun blev truet på livet - blandt andet med en kniv og med trusler om, at hun ville blive begravet levende, hvis hun stak af fra stedet.

Ydmygelserne sluttede ifølge politiets sigtelse med en voldtægt i de tidlige morgentimer.

Ud over de tre anholdte leder politiet fortsat efter endnu en navngiven gerningsmand. Det vil sige, at politiet ved, hvem han er.

Det er uklart, hvem af de fire mistænkte, der menes at have gennemført voldtægten. Det er heller ikke oplyst, hvordan den 16-årige og den 22-årige forholder sig til de rejste sigtelser.

Da den 24-årige kvinde fredag blev stillet for en dommer ved Retten i Randers, nægtede hun sig skyldig. Da retten herefter lukkede dørene, er der foreløbigt ikke flere oplysninger om hendes forklaring.

Også ved lørdagens retsmøde med de to senest anholdte vil anklagemyndigheden bede om lukkede døre. Typisk sker det af hensyn til politiets fortsatte efterforskning.

ritzau

Annonce

Annonce