Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningEn cyklende mand mistede livet kort efter midnat natten til lørdag, da han var blevet påkørt af en bil nord for Sunds.
Manden på 63 år og fra Herning-området blev erklæret for død på stedet, skriver TV Midtvest. Han havde ikke lys på cyklen.
Bilisten og cyklisten kørte i samme retning ad Skivevej, da ulykken skete. Bilisten blændede ned, fordi der kom en modkørende, og kort efter ramte han cyklisten.
Politiet oplyser, at man har testet føreren af bilen for alkohol, og at der ikke var tegn på, at han havde drukket.
Det undersøges også, om den 63-årige var påvirket, skriver TV Midtvest.
ritzau