0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kronprins Frederik opereret for diskusprolaps

Kronprinsen er udskrevet fra Rigshospitalet efter diskusprolapsoperation. Officielle aktiviteter er aflyst.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Loftlund Olivia
Foto: Loftlund Olivia
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kronprins Frederik er søndag blevet opereret for en diskusprolaps på Rigshospitalet.

Det oplyser kongehuset i en pressemeddelelse, hvoraf det også fremgår, at operationen er forløbet efter bogen.

Kronprinsen er mandag blevet udskrevet fra hospitalet og skal nu gennemgå et genoptræningsforløb.

Det har ikke været muligt at få oplyst, om der var tale om en akut eller en planlagt operation.

Men kronprinsen fortalte allerede i foråret, at han havde problemer med ryggen.

Det skete med en video, der blev lagt på Facebook i forbindelse med Royal Run-løbet 21. maj, der blev afviklet i anledning af hans 50-års fødselsdag.

»Jeg har døjet med nogle rygproblemer i den seneste tid, som gør, at jeg ikke kan løbe, som jeg gerne ville«, hed det i videoen.

Prins Henrik blev også opereret for en diskusprolaps

Kronprinsen løb trods smerterne med i de fem byer, hvor løbet blev afviklet.

Men rygsmerterne forsvandt tilsyneladende ikke, og blandt andet i forbindelse med kronprinsparrets sommerferie i Skagen var det tydeligt, at ryggen gjorde ondt.

Operationen betyder, at hans officielle aktiviteter de næste par uger er aflyst.

Kronprinsen skulle have deltaget i flagdagen for udsendte danske soldater på onsdag, ligesom der oprindeligt også lå et erhvervsbesøg i Finland i kalenderen i næste uge.

Frederiks far, prins Henrik, måtte også opereres for en diskusprolaps tilbage i 1995.

ritzau

Annonce

Annonce