0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

740 personer har delt deres oplevelse af jysk jordskælv

Forskere bruger beretninger om jordskælv til at blive klogere på, hvordan lokale forhold påvirker oplevelsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

740 personer har delt deres oplevelser af søndagens jordskælv ved Holstebro med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).

»Det er vi meget glade for«, lyder det fra Trine Dahl-Jensen, seismolog og seniorforsker hos Geus.

»Vi kan bruge indberetningerne til at undersøge, hvordan lokale forhold i undergrunden virker forstærkende eller dæmpende på det, folk oplever.

Indberetningerne er sket til Geus' hjemmeside og kommer fra Midt- og Vestjylland.

Jordskælvet, der måltes til 3,4, blev registreret søndag klokken 10.57.

Nye oplevelser skal sammenlignes med historiske beretninger

Der skete - så vidt vides - ikke nogen skader som følge af skælvet, der havde epicenter lige uden for Holstebro.

»Når vi gerne vil vide, hvordan folk har oplevet det, er det også, fordi vi gerne vil sammenligne med historiske beretninger fra tidligere skælv«, siger Trine Dahl Jensen.

I 1841 ramte et kraftigt jordskælv ud for Thy, og det fik skorstene til at falde ned og bygninger til at revne.

Dengang var der ikke noget seismografisk udstyr til at registrere skælvets størrelse.

Men en professor tog fra København til Thy for at tale med mennesker, der havde oplevet det.

»Der var også et skælv på Holbæk-egnen i 2002, som beboere i den ene retning oplevede som kraftigt, mens beboere i den anden retning nærmest ikke havde samme oplevelse«.

»Det er geologiske forhold i undergrunden, der gør forskellen, og derfor er vi interesseret i at vide, hvordan disse forskelle påvirker folks oplevelse af rystelserne, siger Trine Dahl-Jensen.

De fleste danske jordskælv finder sted i havet

Selv om Danmark ikke ligger der, hvor de store pladegrænser støder sammen, er jordskælv ikke et ukendt fænomen på disse breddegrader.

Langt de fleste jordskælv i Danmark er så små, at de ikke mærkes, men kun registreres af seismografisk udstyr.

De fleste skælv, der rammer Danmark, finder sted i havet ude i Kattegat og Nordsøen.

»Der sker bevægelser, der trykker på den plade, vi bor på. Og når det sker, opbygges der spændinger i undergrunden«.

»Nogle gange er der et svagt sted, der giver efter, og det var det, vi oplevede søndag i form af et lille jordskælv«, siger Trine Dahl-Jensen.

Der er kun registreret 12 jordskælv på land i Danmark, siden de systematiske målinger begyndte omkring 1930.

Et jordskælv i Kattegat i 1985 var det hidtil kraftigste og havde en størrelse på 4,7.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden