Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

740 personer har delt deres oplevelse af jysk jordskælv

Forskere bruger beretninger om jordskælv til at blive klogere på, hvordan lokale forhold påvirker oplevelsen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

740 personer har delt deres oplevelser af søndagens jordskælv ved Holstebro med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus).

»Det er vi meget glade for«, lyder det fra Trine Dahl-Jensen, seismolog og seniorforsker hos Geus.

»Vi kan bruge indberetningerne til at undersøge, hvordan lokale forhold i undergrunden virker forstærkende eller dæmpende på det, folk oplever.

Indberetningerne er sket til Geus' hjemmeside og kommer fra Midt- og Vestjylland.

Jordskælvet, der måltes til 3,4, blev registreret søndag klokken 10.57.

Nye oplevelser skal sammenlignes med historiske beretninger

Der skete - så vidt vides - ikke nogen skader som følge af skælvet, der havde epicenter lige uden for Holstebro.

»Når vi gerne vil vide, hvordan folk har oplevet det, er det også, fordi vi gerne vil sammenligne med historiske beretninger fra tidligere skælv«, siger Trine Dahl Jensen.

I 1841 ramte et kraftigt jordskælv ud for Thy, og det fik skorstene til at falde ned og bygninger til at revne.

Dengang var der ikke noget seismografisk udstyr til at registrere skælvets størrelse.

Men en professor tog fra København til Thy for at tale med mennesker, der havde oplevet det.

»Der var også et skælv på Holbæk-egnen i 2002, som beboere i den ene retning oplevede som kraftigt, mens beboere i den anden retning nærmest ikke havde samme oplevelse«.

»Det er geologiske forhold i undergrunden, der gør forskellen, og derfor er vi interesseret i at vide, hvordan disse forskelle påvirker folks oplevelse af rystelserne, siger Trine Dahl-Jensen.

De fleste danske jordskælv finder sted i havet

Selv om Danmark ikke ligger der, hvor de store pladegrænser støder sammen, er jordskælv ikke et ukendt fænomen på disse breddegrader.

Langt de fleste jordskælv i Danmark er så små, at de ikke mærkes, men kun registreres af seismografisk udstyr.

De fleste skælv, der rammer Danmark, finder sted i havet ude i Kattegat og Nordsøen.

»Der sker bevægelser, der trykker på den plade, vi bor på. Og når det sker, opbygges der spændinger i undergrunden«.

»Nogle gange er der et svagt sted, der giver efter, og det var det, vi oplevede søndag i form af et lille jordskælv«, siger Trine Dahl-Jensen.

Der er kun registreret 12 jordskælv på land i Danmark, siden de systematiske målinger begyndte omkring 1930.

Et jordskælv i Kattegat i 1985 var det hidtil kraftigste og havde en størrelse på 4,7.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden