Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Særlige efterforskere går efter ny fængsling i tyverisag

Fem mænd er allerede fængslet for tyverier fra lastbiler. Nu vil anklager sætte endnu en svensker bag tremmer.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To svenskere er anholdt i en sag om omfattende tyverier fra lastbiler i Danmark, og tirsdag bliver en af dem, en 28-årig mand, fremstillet i grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling ved Retten i Aarhus.

Den 28-årige blev ligesom den anden mand i sagen anholdt i sidste uge i Sverige, hvor den anden mand stadig befinder sig, da han også er sigtet i en svensk sag.

Den 28-årige er derimod blevet udleveret til Danmark, og anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har besluttet sig for at forsøge at få manden sat bag tremmer.

Det er den særlige afdeling for organiseret kriminalitet i Vestdanmark, Særlig Efterforskning Vest, som har efterforsket sagen.

Ud over de to svenskere sidder fem andre mænd fængslet i sagen. Fire af dem kommer også fra Sverige. De blev anholdt under en politiaktion en juninat i Himmerland.

Særlig Efterforskning Vest har tidligere oplyst, at sagen drejer sig om tyverier af elektronikvarer til en værdi af mange millioner kroner.

Ved tirsdagens grundlovsforhør skal en dommer i Aarhus tage stilling til, om sagen mod den 28-årige mand på nuværende tidspunkt er så stærk, at der kan siges at være en såkaldt begrundet mistanke.

Det er nemlig et krav for at kunne varetægtsfængsle folk i straffesager.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden