Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Vestre Landsret fastslår onsdag, at de danske vandplaner ikke skal efterprøves ved EU-Domstolen, som landbruget ellers har ønsket. (arkiv)

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kindhest til landbruget: De danske vandplaner skal ikke til EU-Domstolen

Landbruget er skuffet over landsretsdom, der betyder, at vandplaner ikke skal sendes til EU-Domstolen.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vestre Landsret fastslår onsdag, at de danske vandplaner ikke skal efterprøves ved EU-Domstolen, som landbruget ellers har ønsket.

På trods af massiv kritik af vandplanerne har Vestre Landsret i Viborg netop afgjort, at beregningerne bag planerne ikke skal sendes til et tjek ved EU-Domstolen.

»Vi er skuffede. Vi havde selvfølgelig håbet at få medhold i landsretten. Nu vil vi studere den 104 sider lange afgørelse for at se, hvilke andre muligheder vi har«, siger Hans Aarestrup, der er direktør i Bæredygtigt Landbrug.

Skuffelsen deles af Landbrug & Fødevarer, der er gået ind i sagen sammen med Bæredygtigt Landbrug.

Landbrugsorganisationerne mener ikke, at der er foretaget de nødvendige analyser for de økonomiske konsekvenser af vandplanerne.

»Det kan ikke nytte noget, at man indfører omfattende danske vandplaner uden at kende konsekvenserne for både erhverv og borgere. Det er urimeligt«, siger Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Landbrug & Fødevarer overvejer at fortsætte parløbet med Bæredygtigt Landbrug (BL), hvis retssagen kører videre.

»Nu sætter vi os sammen med BL og taler afgørelsen igennem. Vi kan godt se os selv fortsætte, hvis vi kan finde den rette arbejdsform, for der er ingen tvivl om, at vandplanerne er ekstremt afgørende for landbrugets fremtid«, siger Martin Merrild.

Kort fortalt mener landbruget, at staten for længe siden besluttede at beskytte det pressede danske vandmiljø til såkaldt "god økologisk standard" - men uden at oplyse om prisen.

Sidste år viste beregninger fra Københavns Universitet, at ved for eksempel Norsminde Fjord syd for Aarhus vil direktivet medføre, at halvdelen af landbrugsarealet skal lægges brak. Det gav ny benzin til landbrugets kamp.

Landbruget ønskede derfor, at Vestre Landsret skulle sende sagen til EU-Domstolen for at få vurderet, om staten har handlet i strid med reglerne.

Ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden