0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Splittelse i Nørrebrobande er årsag til flere dages skyderier i København

Københavns Politi mener, at en splittelse i en bandegruppering er årsag til den seneste optrapning i skyderier.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Politiet var talstærkt til stede efter skyderiet onsdag aften i Ragnhildsgade i København.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter en relativt rolig sommer på den københavnske bandefront har der siden slutningen af sidste uge været flere skudepisoder, som politiet mener er banderelaterede.

»Vi tager den nye konflikt meget alvorligt, og har derfor nu skruet op for indsatsen. Vi vil ikke acceptere, at der bliver skudt i det offentlige rum, og vi sætter massivt ind for at fange de ansvarlige. Borgerne skal føle sig trygge og vide, at vi sætter hårdt ind over for bandernes kriminelle adfærd«, siger politidirektør Anne Tønnes i en pressemeddelelse.

Ifølge Københavns Politi bunder de nye skyderier i en konflikt, hvor en bandegruppering fra Nørrebro er blevet splittet op i to nye grupperinger - den ene med forbindelse til Greve/Hundige-området, den anden til Nørrebro/Nordvest.

»Der er opstået uenigheder, og det er nu kulmineret med, at de skyder på hinanden«, siger politiinspektør Torben Svarrer.

Ifølge ham er det uklart, hvad der er årsagen til splittelsen i gruppen.

»Vi ved det simpelthen ikke«, siger Torben Svarrer, som ikke ønsker at gå i detaljer med, hvilken bande, der er tale om.

Men ifølge Politikens oplysninger er det banden Brothas med udgangspunkt i Mjølnerparken, der er blevet splittet.

Politiet skød efter bil

Fredag i sidste uge blev der affyret skud i Heimdalsgade på Nørrebro, men ingen blev tilsyneladende ramt.

Lørdag blev to mænd i en bil i Ishøj ramt af skud, begge er uden for livsfare.

Søndag blev en mand gennembanket i en baggård på Nørrebrogade, og natten til tirsdag i denne uge blev der affyret skud ved Mjølnerparken, uden at nogen blev ramt. Tirsdag aften blev en mand i en bil ramt af skud på Lygten, der ligger på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest.

De seneste skyderier fandt sted onsdag i løbet af aftenen. Lidt før klokken 20 blev der affyret skud fra en bil mod en flok mennesker i Ragnhildgade på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro. Politiet er i gang med at samle de forskellige rapporter, og man har derfor endnu ikke et dækkende billede af, hvad der er sket, fortæller Torben Svarrer:

»Men ud fra det, jeg har set, virker det, som om der står en gruppe mennesker og snakker sammen på gaden. En af dem befinder sig på lidt afstand af gruppen, og han bliver ramt, da der bliver skudt fra en forbikørende bil. Om det er ham specifikt, der har været målet, eller om det er tilfældigt, at han bliver ramt, ved vi ikke. Heldigvis er han ikke i kritisk tilstand«.

Tilfældigvis er en politipatrulje i nærheden ved at ransage en bil.

»Man forsøger at standse bilen ved at skyde mod den, men uden at det lykkes at bringe den til standsning. Mere ved jeg ikke«, siger Torben Svarrer.

Bilen, en Morris Cooper, bliver kort tid efter fundet i nærheden med en knust rude.

Politiet ramte ikke nogen

Ifølge Charlotte Storgaard, der er direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), er der ingen oplysninger om, at politiet onsdag aften ramte nogen, da betjente skød mod bilen på Ragnhildgade.

»Det er ikke en sag, vi behandler. Vi undersøger sager, hvis nogen er ramt af politiets skud, og det er der ikke oplysninger om i dette tilfælde«, siger hun.

Senere onsdag aften blev der affyret skud ved Askerødbebyggelsen i Hundige. Ifølge Ekstra Bladet blev ingen ramt.

Københavns Politi besluttede i aftes at indføre visitationszone i et område på Nørrebro/Nordvest.



Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts