Normalt er jeg lidt blufærdig med at løbe et sted, hvor der kommer folk i sorg. Ligesom jeg også synes, det er sært, når folk på Assistens Kirkegård kører rundt med kæresten i kassecykel, holder picnic og smører hinanden ind i solcreme. Eller når der er festivaltoiletter på Bispebjerg Kirkegård, så alle kan se kirsebærblomsterne uden at stå og trippe imens.
Men i mandags skråede jeg gennem Holmens Kirkegård på Østerbro, for der ligger min far.
Og selv om jeg har haft næsten fire år til at øve mig, så har jeg endnu ikke fået indstiftet en vane, udover juleblomsten. Så er det nemmere, helt tilfældigt, at løbe forbi.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
