0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Partier efterlyser overblik over behandlingstilbud til ofre for overgreb

S, R og SF kritiserer, at et lovet overblik over behandlingstilbud til ofre for sexovergreb ikke er med i ny rapport. Ministeren er åben for at gå i dialog.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der findes endnu intet overblik over, hvor voksne mennesker med senfølger fra seksuelle overgreb i barndommen kan gå hen og få hjælp i den kommune, hvor de bor. Det bad partierne bag satspuljeforliget ellers udtrykkeligt om i 2016, da de forhandlede satspuljeaftalen for 2017-20.

Næsten to år senere har Børne- og Socialministeriet afleveret en undersøgelse, hvor den del af det, der skulle handle om de specifikke behandlingstilbud, blot refererer, hvad kommunerne er forpligtet til ifølge loven.

Det er ikke godt nok, mener Radikale Venstre, Socialdemokratiet og SF, der er med i forliget og blandt de partier, der bad om overblikket.

»Ideen med at få lavet den her undersøgelse var at få afdækket, om det er blevet bedre siden da. Og det kan man jo slet ikke se, for det er en helt nøgtern beskrivelse af noget, vi allesammen godt ved i forvejen: Hvad kommunerne er forpligtet til ifølge hvilke paragraffer«, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, socialordfører for Socialdemokratiet.

Det er ikke første gang, at det er blevet forsøgt at afdække tilbuddene til voksne med senfølger fra seksuelle overgreb i barndommen.

Tilbage i 2011 undersøgte Socialstyrelsen det selvsamme, og konklusionen var, at »landets kommuner generelt ikke har et særligt beredskab, særlige indsatser, særligt uddannet personale eller særligt udviklet samarbejde med eksterne parter på senfølgeområdet. Det er ikke muligt på baggrund af denne undersøgelse at fastslå, under hvilke omstændigheder arbejdet med feltet foregår«.

Undersøgelsen fra 2011 er ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil (S) et »miserabelt stykke papir«, som dannede baggrund for, at der blev lavet en ny undersøgelse. Men heller ikke den nye undersøgelse tilfredsstiller det efterspurgte, mener hun.

Den holdning deler hun med Radikale Venstres socialordfører, Marianne Jelved, som mener, at undersøgelsen fra ministeriet er decideret pinlig.

»Ministeriet har ikke løst sin opgave. Hvis det kun var for at få at vide, hvad der står i servicelovens paragraffer, havde vi ikke bedt om en undersøgelse«, siger hun.

I Socialistisk Folkeparti er socialordfører Trine Torp ærgerlig over den færdige undersøgelse. Hendes interessere er netop at få et endeligt overblik af, hvorvidt kommuner og regioner overhovedet har tilgængelige tilbud til voksne med senfølger.

»Det, der står i loven, siger ikke nødvendigvis noget om, hvad der foregår. Jeg går selvfølgelig ud fra, at kommunerne overholder loven, men det siger ikke noget om omfanget af de indsatser, der er«, siger hun.

Ministeren er åben for dialog

Undersøgelsens formål har ifølge børne- og socialminister Mai Mercado (K) blandt andet været at se på, hvordan indsatsen ude på de tre landsdækkende centre for seksuelle overgreb kan koordineres med øvrige tilbud.

Det er lige præcis de øvrige tilbud, som de tre socialordførere mangler et overblik over. Det overblik er dog noget mangelfuldt i undersøgelsen, hvor det blot står, hvilke indsatser regionerne har. Det kommunale er helt udeladt.

Det fremgår heller ikke i ministerens svar, hvilke øvrige tilbud i kommunerne de tre landsdækkende centre kan koordineres med. Men ministeren er åben over for at gå i dialog med de tre satspuljepartier om undersøgelsens mangler, skriver hun i et mailsvar til Politiken:

»Vi skal naturligvis sikre, at borgere med senfølger efter seksuelle overgreb får den bedst mulige hjælp. Derfor er jeg også åben for at drøfte, om vi har brug for yderligere afdækning af indsatsen på senfølgeområdet, hvis det er et ønske blandt partierne bag satspuljeaftalen«, skriver ministeren.

Forud for den dialog, som ministeren nu åbner for med de utilfredse satspuljepartier, har Pernille Rosenkrantz-Theil annonceret i Børne- og Socialministeriet, at hun inden for et par uger vil stille en lang række spørgsmål til undersøgelsen. Socialordfører Trine Torp mangler også svar på, hvorfor undersøgelsen er endt, som den er. Derfor har hun i sinde at bede ministeriet om et uddybende notat om, hvad der er af tilbud i kommunerne til voksne med senfølger fra seksuelle overgreb i barndommen.