Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Ligestillingsminister: Vold er mere end sår og blå mærker

Regeringen lægger op til at afsætte 47 millioner kroner over fire år til voldshandlingsplan i satspulje.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er ikke altid til at få øje på, om nogen bliver udsat for psykisk vold. Men det er i den grad noget, der er brug for bliver opdaget.

Det mener ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V).

For selv om det ikke efterlader synlige rifter eller blå mærker, er psykisk vold mindst lige så slemt som fysisk vold, mener hun.

»Den fysiske vold har vi været meget opmærksomme på, fordi den er så nem at få øje på. Det er straks vanskeligere, når det drejer sig om psykisk vold«, siger hun.

Regeringen lægger samlet op til, at der afsættes 47 millioner kroner over fire år til en voldshandlingsplan i de kommende satspuljeforhandlinger.

Forslaget til handlingsplanen består af fire indsatsområder med 12 initiativer med fokus på nære relationer og skal finansieres gennem satspuljen.

I 2014 blev der afsat 36 millioner kroner over fire år til en voldshandlingsplan, men denne gang lægger regeringen op til at udvide fokus.

Ifølge ministeriet er psykisk vold den mest udsatte form for vold mellem partnere. 3,9 procent af kvinderne i Danmark og 1,2 procent af mændene har inden for en tidshorisont på et år oplevet psykisk vold fra en partner.

Psykisk vold er mere udbredt end fysisk vold

Derudover viser tallene, at 5,3 procent af danske børn er vokset op i familier, hvor der er registreret mindst én voldsepisode, inden barnet er fyldt otte år.

»Vi skal have en fast definition på, hvad psykisk vold er. Det drejer sig om trusler, ydmygende adfærd og social kontrol«.

»Det er rigtig vigtigt, at vi tager fat på det her område, fordi det er endnu mere udbredt end den fysiske vold«, siger Eva Kjer Hansen.

Formålet er dels at arbejde for, at børn og unge får information om psykisk vold og grænser. Men også fagpersoner, der er rundt om dem, skal klædes på til at spotte tilfælde af psykisk vold.

Handlingsplanen forventes også at blive suppleret med initiativer, der ikke er en del af satspuljen.

I det nye folketingsår vil justitsminister Søren Pape Poulsen (K) fremsætte et lovforslag, der skal give psykisk vold sin egen bestemmelse i straffeloven, fortæller Eva Kjer Hansen.

I forbindelse med det arbejde vil man også formulere en mere klar definition på, hvad psykisk vold er, lyder det ifølge ministeren.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Leonhard Foeger/Ritzau Scanpix

    Eliud Kipchoge løb i denne måned som den første nogensinde en maraton på under to timer. Men trods bedriften, er det hans sko, der er løbet med opmærksomheden. På de kenyanske fødder sad nemlig Nikes nyeste supersko - sko, der beviseligt får løbere til at løbe hurtigere. Er det snyd? Og hvorfor er de sko så gode?

  • Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse
    Fik du hørt: Indefra USA's voksende White Power-bevægelse

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om hvid racisme og White Power-bevægelsen i USA.

  • Finn Frandsen

    Du lytter til Politiken

    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?
    Fik du hørt: Er vi på vej mod det sidste muh?

    Henter…

    ’Du lytter til Politiken’ holder efterårsferie i denne uge og er tilbage med nye, aktuelle historier mandag den 21. oktober. Men i mellemtiden kan du høre - eller genhøre - fem afsnit af ’Du lytter til Politiken’, som vi har udvalgt til dig fra den forgangne periode. I dag kan du høre om koens fremtid.

Forsiden