0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringen vil forske i at gøre landmænd mere klimaeffektive. Det er slet ikke nok, lyder kritikken.

I sit forslag til en finanslov afsætter regeringen 90 millioner kroner til klimaforskning for landbruget. Danmarks Naturfredningsforening frygter, at landbruget slipper for at skulle gøre noget med mere substans.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis Danmarks udledning af drivhusgasser skal gå i nul i 2050, kræver det, at landbruget blive så klimaeffektivt som muligt.

Det mener regeringen, der nu vil afsætte 90 millioner kroner til forskning i klimaeffektive løsninger for landbruget.

»Det er vigtigt, at vi tager hånd om udfordringerne og sørger for, at vi belaster vores klima mindre i fremtiden«, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i en pressemeddelelse.

De 90 millioner kroner er en engangsbevilling, der skal sikre bedre viden om og nye virkemidler til landbruget.

Men Danmarks Naturfredningsforening frygter, at udmeldingen om de 90 millioner i forskning er et signal om, at regeringen ikke har nogle større tiltag på vej mod landbrugets udledninger. I næste uge fremlægger regeringen et omfattende luft- og klimaudspil.

Landbruget skal levere

»Det er ganske fornuftigt at forske i, hvordan landbruget kan blive bedre til at binde kulstof i jorden. Men jeg er voldsomt bekymret for, at der i den kommende klimaplan ikke reelt kommer til at være krav til landbruget«, siger præsident i Naturfredningsforeningen Maria Reumert Gjerding.

»Det er en femtedel af vores udledninger af drivhusgas, der stammer fra landbruget, og derfor er det helt nødvendigt, at der kommer nogle konkrete krav til, hvad landbruget skal levere til en samlet klimaplan«.

Men vi ved jo ikke, hvad regeringen kommer med i næste uge, så hvorfor den bekymring?

»Vi hørte tirsdag en statsminister, der var meget fokuseret på transporten i sin åbningstale, og det er rigtig godt, men jeg hørte ingenting om landbruget, og det skaber en bekymring i mig. Men jeg vil da være åben og glæde mig rigtig meget, hvis der er tiltag i forhold til landbruget. Men i min optik skal der være noget! Vi kan ikke vente med at stille krav til landbruget«, siger hun.

Tag de dårlige jorde ud

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening og flere eksperter i landbrugets emissioner er det væsentligste tiltag at tage de dårligste og mest klimaskadelige jorde helt ud af dansk landbrug, og omlægge dem til natur, så de i stedet for at udlede klimaskadelig metan virker som et kulstoflager - altså binder CO2 i jorden og planterne.

I august meldte Socialdemokraternes leder Mette Frederiksen ud, at det et af partiets krav til en forhandling om en klimapakke at lade landmænd bytte dårlige landbrugsjorde til gode, og i visse tilfælde lade staten opkøbe eller sågar ekspropriere dårlige jorde.

Men sådanne tiltag var ikke en del af den 'tiltagspakke' på i alt 20 initiativer, der blev lækket til Politiken i juli. De kan dog være tilføjet siden.

I regeringen og landbruget er man meget bevidst om ikke at skade de økonomiske vilkår for landmændene for at opnå klimamål. Her bryster man sig af, at Danmark pr. produceret enhed har en høj klimaeffektivitet. Landbruget skal reducere, men:

»Det er hverken til gavn for klimaet, erhvervet og økonomien, hvis vi gør det på en måde, der blot flytter landbrugsproduktionen til andre lande, der ikke har dansk landbrugs høje klimaeffektivitet. Derfor er vi nødt til at få udviklet nye løsninger. Det skal den forskningsindsats, som vi nu iværksætter, bidrage til«, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt i pressemeddelelsen.