0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kasi-Jesper vinder Pandora-sag om skattesmæk

Højesteret kommer frem til et andet resultat end landsretten i sag om Jesper "Kasi" Nielsens skattesmæk.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jesper 'Kasi' Nielsen vinder i Højesteret et opgør med Skat om et skattesmæk på 245 millioner kroner.

Det har retten torsdag middag meddelt på sin hjemmeside.

Sagen går tilbage til forretningsmandens samarbejde med smykkeselskabet Pandora.

Det handler om, hvorvidt han var berettiget til at blive fritaget for skat, da han i december 2009 overførte værdier til et nyt selskab i forbindelse med samarbejdet.

Skat krævede 245 millioner kroner. Det er skat af en gevinst, som Jesper 'Kasi' Nielsen fik, da Pandora siden blev børsnoteret i 2010, og han blev købt ud af selskabet.

I første omgang havde han fået tilladelse til at overføre værdier skattefrit til det nye selskab.

Men på grund af børsnoteringen og opkøbet vendte myndighederne på en tallerken og krævede penge tilbage.

Den præmis køber Højesteret dog ikke.

I sin begrundelse skriver Højesteret, at det fra myndighedernes side 'måtte anses for forretningsmæssigt begrundet, og at de begivenheder, der fandt sted i tiden efter den 18. december 2009, ikke ændrede på bedømmelsen af formålet med samarbejdet og aktivtilførslen som forretningsmæssigt begrundet.'

I januar i år fik Skat medhold ved Østre Landsret. Men landets øverste retsindsats er altså kommet frem til et andet resultat.

Virksomheden Kasi ApS tjente en formue i 00'erne på at have eneret på at sælge Pandoras produkter i Tyskland, Schweiz og Østrig.

Kasi-Jesper solgte rettighederne tilbage til Pandora i 2010. Siden har han kastet sig over nye smykkeforretninger. Først med Endless Jewelry, som han forlod i 2016, og som siden gik konkurs.

Senest har Kasi-Jesper etableret Amazing Jewelry, der har åbnet butikker i flere lande.

Han har haft flere opgør med Skat.

Senest fik han i november medhold i Østre Landsret i en anden sag om et trecifret millionbeløb.

Den sag handlede om ret til skattefradrag for sponsorpenge i Brøndby IF og AG Håndbold.

ritzau

Annonce