0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politi: Død mand fundet på genbrugsplads blev ikke dræbt

Politi kæmper stadig med at fastslå, hvordan en 39-årig mand døde. Men intet tyder på en forbrydelse.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den døde mand, som onsdag formiddag blev fundet på en genbrugsplads i Nørresundby, er efter alt at dømme ikke blevet udsat for en forbrydelse.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

»Når vi sammenholder retsmedicinernes oplysninger med informationer indhentet under vores intense efterforskning, så tyder meget på, at der ikke er begået nogen forbrydelse«, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen.

Nordjyllands Politi blev alarmeret onsdag klokken 10.06. Det var en ansat på genbrugspladsen, der fandt manden og kontaktede politiet.

Der er tale om en 39-årig mand fra Hjørring, som med politiets ord 'er kendt for at tage ophold i Aalborg'.

Vicepolitiinspektør Frank Olsen fortæller, at politiet på nuværende tidspunkt ikke kan fastslå den præcise dødsårsag med sikkerhed.

Manden har pådraget sig nogle ydre skader, der er 'forenelige med det arbejde, som bliver udført på stedet', lyder det.

»Vi afventer den endelige rapport fra retsmedicinerne, før vi kan fastslå den endelig dødsårsag, ligesom vi heller ikke endnu har belyst alle detaljer af hans færden«, siger Frank Olsen i pressemeddelelsen.

ritzau

Annonce