Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om Corona­virus

Katrine Marie Kragh
Foto: Katrine Marie Kragh
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke vil have en million grønne biler, men har kun en plan for 10.000

En kommission skal finde ud af, hvordan regeringen kan leve op til målet om et stop for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det fik rosende ord med på vejen fra flere sider, da Lars Løkke Rasmussen (V) i sidste uge varslede en omkalfatring af den danske bilpark. I 2030 skal der køre en million grønne biler på vejene, hvis det står til statsministeren. Men i det store klimaudspil, som seks af regeringens ministre præsenterede tirsdag, er der kun konkrete planer for, hvordan man vil øge antallet af grønne biler med 10.000 i de kommende år.

For at gøre de grønne biler mere attraktive vil regeringen blandt andet udskyde den planlagte indfasning af registreringsafgiften på elbiler og andre grønne alternativer med et enkelt år og hæve bundfradraget. Dermed koster det ifølge regeringen nul kroner at indregistrere en elbil med en værdi på op til 400.000 kroner i 2019 og 2020. Men hvad der skal ske derefter - og hvordan det skal finansieres - er uklart.

»Der er usikkerhed om teknologiudviklingen, og derfor vil regeringen, hvis der sælges mere end 10.000 lavemmissionsbiler i løbet af 2019 og 2020, indkalde aftalepartierne med henblik på at drøfte aftalen«, lyder det i udspillet.

Dertil kommer en milliardregning, der venter, hvis regeringens mål om, at der ikke længere skal indregistreres benzin- og dieselbiler i 2030, bliver til virkelighed. Det skyldes, at de konventionelle biler er underlagt højere afgifter end de grønne alternativer. Hvert år henter statskassen cirka 50 milliarder kroner fra blandt andet registreringsafgift, ejerafgift og brændstofafgift. Det svarer til 5 procent af statens samlede indtægter, fremgår det af regeringens udspil.

Men der står ikke noget om, hvor de tabte indtægter fremover skal findes. I stedet skal en kommission komme med forslag til »alternative indtægtskilder til finansiering af det danske velfærdssamfund«.

Klinger hult

Det møder kritik fra både støttepartiet og oppositionen.

»Det er voldsomt problematisk, når man allerede har sat udløbsdato på, hvornår det skal være forbudt ikke at købe en elbil«, siger finansordfører i Dansk Folkeparti, Rene Christensen, der har svært ved at overskue pengedelen af regeringens grønne drømme.

»Hvad koster det her? Koster det 50 milliarder? 90 milliarder? Hvis vi er deroppe omkring, så skal man bare huske, at det er velfærdssamfundets penge, og jeg ved, hvor svært det er bare at finde én milliard«, fortsætter han.

Også Jens Joel, klimaordfører i Socialdemokratiet, er kritisk.

»De har haft meget travlt med at skose andre, og nu fremlægger de selv en plan, som ikke længere kræver finansiering. Det klinger selvfølgelig meget hult«, siger han.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) forventer, at kommissionen kan være klar med en rapport i 2019 - og formentlig på den anden side af det kommende valg til Folketinget. Adspurgt, hvorvidt det er lige lovligt belejligt, at regeringen på den måde udskyder det ubehagelige spørgsmål om, hvordan staten fremover skal kradse pengene ind, svarer ministeren:

»Nej, det synes jeg ikke er belejligt. Jeg synes, det er økonomisk ansvarligt. I øjeblikket er der stor usikkerhed om, hvad regningen er, og hvordan vi skal samle den op, og hvordan vi får fremmet elbilerne. Vi beder så nogle meget kloge mennesker om at se på det«.

Annonce

Et tocifret milliardbeløb

Det kan vise sig at blive en stor regning, der venter regeringen. Det vurderer økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet, der er formand for Klimarådet.

»Staten vil komme til at få færre indtægter fra afgifter. Det kan komme til at dreje sig om et tocifret milliardbeløb hvert år«, siger han og peger på flere forslag til finansiering.

»Hvis borgere betaler mindre i afgifter, så er det en skattelettelse. På den baggrund kan man argumentere for, at man fremover finder pengene ved at hæve indkomstskatten. Når teknologien bliver bedre, så er det også en mulighed, at staten kradser penge ind ved hjælp af roadpricing (beskatning af offentlig vej, red.). Det kan også tage hånd om trængselsproblemer«, foreslår han.

De konkrete planer i regeringens udspil - herunder afgiftslempelserne for de 10.000 grønne biler - skal blandt andet finansieres på finansloven for 2019, som regeringen begynder forhandlinger om i denne uge. Ifølge planen skal lempelserne træde i kraft ved årsskiftet. Derfor håber regeringen på en hurtig delaftale. Det skal også afhjælpe det problem, at al snak om bilafgifter ofte sætter salget i stå, fordi de potentielle købere satser på et bedre køb.

Pengene til de øvrige initiativer i udkastet til en ny klimaplan har regeringen fundet i tidligere aftaler. Det gælder blandt andet energiaftalen og aftalen om afskaffelsen af PSO-afgiften. Til sidst planlægger regeringen også at bruge af det økonomiske råderum for at føre initiativerne ud i livet. Men den ene million grønne biler er det altså op til en kommission at finde penge til.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden