0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tænketanke dumper dansk klimaudspil

Danmark taber terræn på klimaområdet i forhold til vores nabolande, vurderer analytikere i ind- og udland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Det danske landbrug er en af de store CO2-udledere i Danmark, men af hensyn til økonomien er sektoren stort set sluppet for nye krav i regeringens klimaudspil.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Hvis man lytter til regeringen, så er det netop offentliggjorte klimaudspil en grøn succes, der bringer Danmark i front på klimaområdet.

Hvis man spørger internationale og danske tænketanke og ngo'er, så viser udspillet tydeligt, at Danmark har opgivet sin lederrolle. Udspillets store satsning på elbiler er slet ikke nok til at kompensere for mangler på andre områder.

Den melding kommer blandt andet fra en af Europas mest respekterede tænketanke på klimaområdet, Climate Analytics i Berlin.

»Danmark er i meget lang tid blevet betragtet som en leder på klimaområdet, men når man ser på det udspil, der er præsenteret, er det ærlig talt ret skuffende«, siger Andrzej Ancygier, der er senioranalytiker ved tænketanken.

Regeringen præsenterede tirsdag en plan for, hvordan Danmark skal skære i sin CO2-udledning frem til 2030. Planen fik ekstra fokus, fordi FN's Klimapanel dagen før havde afleveret en stor rapport, der med hidtil uhørt skarphed fastslog, at vi kun har få år til at bremse og sænke vores udslip af drivhusgasser. Ellers vil kloden lide ubodelig skade.

Regeringsudspillet lægger op til at sænke Danmarks samlede CO2-udslip med 31 millioner tons CO2 fra 2021 til 2030, altså ca. 3 millioner tons om året.

Andrzej Ancygier hæfter sig ved, at 21 millioner tons ikke er reelle besparelser, men kommer ved at udnytte såkaldte fleksibilitetsmekanismer. I praksis vil det sige, at EU har givet Danmark lov til at få gevinster på papir ved at opregne f.eks. skoves optag af CO2 med et højere tal. Det har Danmark valgt at udnytte fuldt ud.

»At et land som Danmark med et ry for lederskab anvender bogholderiøvelser for at nå sine mål, det er ærligt talt skuffende«, siger analytikeren.

At et land som Danmark med et ry for lederskab anvender bogholderiøvelser for at nå sine mål, det er ærligt talt skuffende

»Og når man kombinerer det med, at I først vil udfase kul fra jeres kraftværker i 2030 ... jamen altså, hvorfor så sent? Og så et land, der er så langt fremme med vedvarende energi?«.

Også den danske grønne tænketank Concito konkluderer torsdag i en rapport, at regeringens politik ikke er i vinderklasse.

Danmark taber terræn

Her har projektchef Sara Petrycer Hansen prøvet at løse en svær opgave: Har energiaftalen, der blev vedtaget i Folketinget i juni, flyttet Danmark op eller ned ad den grønne rangstige i forhold til Sverige, Norge, Tyskland og Holland?

Konklusionen er ikke opløftende, konstaterer hun, og det ændres ikke med klimaudspillet.

»På flere af de parametre, vi måler på, ligger Danmark i midterfeltet eller nederst. Vi mangler ambitioner, blandt andet på bygningsområdet«, siger hun.

Det fremgår af rapporten, at de andre fire lande generelt har mere ambitiøse og konkrete mål for CO2-udledninger fra bygninger frem til 2050, mens Danmark nøjes med et mere overordnet ønske om at gå i netto-nul for hele landet i 2050 – altså at man kan opfange lige så meget CO2 ved for eksempel træplantning, som landet udleder.

Faren ved kun at have vage generelle mål er, at det er svært for virksomheder i de enkelte brancher at vide, hvor de skal satse. Og Danmark er det af de fem lande, der har skåret mest i grøn forskning de seneste år – noget, der kun bliver langsomt indhentet i energiaftalen. Tilsammen kan det koste både grøn eksport og arbejdspladser, mener hun.

»For energieffektivitet i bygninger har vi ingen klar målsætning efter 2020, og på vedvarende energi har vi ingen efter 2030. 12 år ud i fremtiden er ikke lang tid. Mange af de investeringer, der skal foretages, har meget lang horisont, så investorerne har brug for klare signaler«, siger hun.

Hanne Jersild, der er seniorrådgiver for klima fra WWF, forstår heller ikke, at Danmark ligger så lavt på forskning og klare mål, der kan hjælpe virksomhederne.

»Selvfølgelig er det positivt, at vi efter mange år endelig har set handling på transportområdet, men spørgsmålet er, om det er nok, når landbrug og energieffektivisering af vores bygninger glimrer ved deres fravær i klimaudspillet. Det er ærgerligt, hvis vi ikke holder fast i, at vi har nogle kompetencer i Danmark, vi kan byde ind med«, siger hun.

Regeringen har afvist kritikken og bl.a. forklaret, at hårdere krav til landbruget vil koste arbejdspladser og eksport.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce