Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Socialstyrelsens kontor på Edisonsvej i Odense, hvor den nu svindelmistænkte kvinde, Anna Britta Troelsgaard Nielsen, arbejdede.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advokat i retten: Svindelsigtet kvinde vil betale eventuel opkrævning

Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der er sigtet for svindel for 111 millioner kroner, tager det, »som det kommer«, siger advokat.

Danmark
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den 64-årige danske kvinde, Anna Britta Troelsgaard Nielsen, der er sigtet for at have svindlet for mindst 111 millioner kroner, vil betale pengene tilbage, såfremt hun modtager en opkrævning.

Det oplyser kvinden ifølge sin advokat, Nima Napipour.

Det fremgår af et domsbogsudskrift fra Sø-og Handelsretten fra den 4. oktober, som TV2 Fyn har fået aktindsigt i.

I skifteretten, hvor kvinden blev erklæret konkurs, oplyste Nima Napipour, at hans klient har sagt, at »hvis hun modtager en opkrævning, må hun betale, og at hun i øvrigt tager det, som det kommer«. Det skriver TV2 Fyn.

Det fremgår også af referatet fra skifteretsmødet, at den sigtede kvinde ikke bestrider kravets størrelse eller eksistens.

Kvinden var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september, hvor hun blev bortvist fra sit arbejde. Dagen inden var hun blevet politianmeldt.

Hus og ødegård er blevet beslaglagt

En intern undersøgelse peger på, at hun har svindlet for 111 millioner kroner, som hun har overført fra Socialstyrelsen til sine egne konti.

Svindlen menes at være blevet begået fra 2002 til 2018. Kvinden er på fri fod og er efterlyst af Interpol.

Kravet mod den tidligere afdelingsleder er ifølge Kammeradvokaten på 123 millioner kroner. De 123 millioner kroner er inklusive renter i den periode, hvor pengene er gået ind på hendes konto i Danske Bank. Det skriver TV2 Fyn.

For tre år siden købte den svindelmistænkte kvinde en ødegård i Varberg Åkulla i Sverige mellem Halmstad og Gøteborg for 900.000 svenske kroner.

Nu er ødegården i Sverige blevet beslaglagt sammen med Anna Britta Troelsgaard Nielsens hus i Hvidovre, som hun købte i 1986 for knap 1,2 millioner kroner. Det skriver Ekstra Bladet.

Det var ifølge avisen Københavns Byret, som 5. oktober i et hemmeligt retsmøde besluttede, at ødegården i Sverige skulle beslaglægges. Herefter blev beslaglæggelsen sat i værk af Varbergs Tingsrätt 9. oktober.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden